Åbent brev til Borgmester Mogens Jespersen og borgerne i Mariagerfjord Kommune

Åbent brev til Borgmester Mogens Jespersen og borgerne i Mariagerfjord Kommune

AF Ole Sand Fuglebakken 6 9560 Hadsund

På vej ud af politik er det desværre ikke de bedste spor, du og dine politiske kampfæller efterlader i den danske muld – eller i den luft, vi skal indånde. Og nu, hvor jeg har din opmærksomhed, må vi heller ikke glemme det støjniveau, som mange borgere dagligt må leve med – det konstante råge-kald over byens tage, for nu at tage fat på den problematiske igen.

Råger over byens tage
Når det kommer til rågerne, er bestanden vokset støt og roligt i byområder, hvor mange af kommunens borgere bor. Desværre har der ikke været meget fremgang i løsningen af ​​problemet, på trods af udallige klager. Borgere har samlet 10.000 underskrifter tilbage i 2014, og klagerne har fortsat været strømmet ind – men uden handling. Byrådet er fuldt ud klar over problemet, men har i årevis holdt borgerne hen med snak uden at tage affære.

Husk dette, når jeg står i stemmeboksen til kommunalvalget i 2025.

Er der nogen i byrådet, der har modet til at fortælle borgerne, hvad der sker?
Borgerne i Hadsund bymidte er desperate. Uden at kende de eksakte omstændigheder, vil jeg ikke blive overrasket, hvis den årelange frustration over rågeplagen har ført til både verbale og fysiske udbrud. Nylige artikler i Mariagerfjordposten har omtalt chikane og trusler – det kunne meget vel være et resultat af den manglende handling.

Skræmmemidler
Mariagerfjord Kommune har stillet forslag om at bruge grydelåg og fløjter som værn mod rågerne – en tilgang, der hører hjemme på en klovneskole, ikke i en seriøs indsats for at bekæmpe rågeplagen. Hvor uoplyst må man være?

Skytterne
Frivillige skytter har gjort deres bedste, og tak for deres indsats, men alle i Hadsund ved, at det ikke er tilstrækkeligt. Mariagerfjord Kommune læner sig hvert år op ad forventninger om en nedgang i rågebestanden, men det sker bare ikke.

Resignation
Dem, der før var aktive omkring rågeproblemet, er blevet trætte. De har givet op, resigneret og lukket sig inde i bitterhed. Politikerne har på denne måde fået en midlertidig fred, velvidende at mange borgere lever i daglig støj og utilfredshed uden nogen effektiv tiltag fra kommunens side.

Med dig, Mogens Jespersen, ved roret, er rågeplagen kun vokset. Jeg håber personligt, at din afgang som borgmester – sammen med flere af dine meningsfæller – vil bane vej for mere handlekraftige politikere i byrådet.

Miljøministeriet
Ifølge et brev fra miljøminister Magnus Heunicke dateret 14. september 2023, opfordrer ministeren til at tænke i nye baner omkring forvaltningen af ​​rågerne. Han nævner, at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen vil tage kontakt for at finde en bedre løsning inden for lovgivningens rammer. Jeg hæfter mig ved formuleringen “afhjælpe udfordringen”. Dette må betyde, at der sigtes mod at løse problemet.

Mit spørgsmål er derfor: Hvad er der foretaget af nye og anderledes tiltag i forhold til rågeproblemet?

Overordnet
I min optik træffes der i Mariagerfjord Kommune flere og flere horrible beslutninger med store konsekvenser for borgerne. Beslutningerne er ikke tænkte, og det har resulteret i en økonomisk bundskrabning for kommunen samt dårlige livsbetingelser for mange borgere, der dagligt plages af rågernes støj og svineri.

Psykologhjælp
Der tales nu om psykologhjælp til kommunens politikere – men måske er det i virkeligheden borgerne, der har levet med rågeplagen i årevis, som trænger mest til hjælp. Den regning burde sendes direkte til Mariagerfjord Kommune.

Sorte streger / cykelstier
Derudover er jeg blevet bekendt med, at kommunen bruger 4,5 millioner kroner årligt på drift og vedligeholdelse af de 120 kilometer cykelsti, der findes i kommunen. Dette svarer til et årligt forbrug af skattekroner på 37.500 kroner pr. kilometer cykelsti. Det er russisk roulette med borgernes penge.

Miljøbelastning
Selvom cykelstierne måske blev anlagt som et led i den grønne omstilling og for at øge trafiksikkerheden, har det ført til store miljømæssige belastninger under anlæggelsen af ​​de mange kilometer asfalt. Desuden koster den årlige drift og vedligeholdelse også miljøet dyrt. Maskiner og mandskab, der skal holde cykelstierne farbare, udleder giftige gasser som kulilte, kulbrinter og CO2.

Jeg mener, at kommunen bør offentliggøre de beregninger, der er lavet omkring miljøbelastningen ved drift og vedligehold af de 120 km cykelsti.

Spørgsmål
Da vi nu skriver 2024, og jeg har forstået, at Mariagerfjord Kommune er opmærksom på miljøbelastning, vil jeg gerne vide, hvilke beregninger der er foretaget for drift og vedligehold af cykelstierne?

Ifølge mine egne observationer er det yderst begrænset, hvor meget stisystemet bliver brugt. Ved flere kørsler mellem Hadsund og Hobro har jeg aldrig talt mere end tre cyklister – ofte ikke én eneste. Det er værd at tænke over, at cykelstierne først bliver “grønne”, når de rent faktisk bliver brugt.

Cykelklubber
Jeg ved, at cyklister måske vil reagere på disse bemærkninger, men overvej følgende: Der bruges 37.500 skattekroner hvert år på vedligeholdelse af hver kilometer cykelsti. Måske kunne disse penge bruges bedre på offentlig transport, som ifølge mine oplysninger vil blive kraftigt reduceret fra midten af ​​2025.

Jeg hører gerne, hvis jeg er forkert orienteret – og helst her via Mariagerfjordposten, så der er åbenhed omkring diskussionen.