Årets HB-dreng og HB-pige 2023
Fredag den 3. november 2023 var mere end 400 mennesker samlet i Hadsund Hallerne til ungdomsafslutningen i Hadsund Boldklub Fodbold. En aften hvor alt klappede og et væld af hæder og anerkendelse blev uddelt til spillere, trænere og frivillige.
Traditions tro blev der også kåret Årets HB-dreng og HB-pige
Til at præsentere Årets HB-pige var Mads Svendsen valgt til den opgave. Om Årets HB-pige 2023 kunne Mads fortælle:
Årets HB-pige var i hendes start her i klubben en forsigtig pige, det var ikke hende som blev lagt mest mærke til ude på træningsbanerne og til kampe. Så opdagede hun, at hun kan løbe mega stærkt og fik hendes hurtighed til at fungere i kampe. Så opdagede hun, at hun faktisk også var god til at skyde til en bold, især hendes venstre ben kan svinge nogle fantastiske indlæg og vupti pludselig opdagede hun, at hun også kan drible med bolden og skubbe til modstanderen.
I dag elsker Årets HB-pige en hård nærkamp med modspilleren. Hun er anfører på sit hold og går gerne en ekstra mil for sit hold. Hun er altid til træning og også til de ekstra træninger som arrangeres.
Årets HB-pige er også aktiv i klubben som frivillig ungdomstræner, og de mindre piger forguder hende. Hun er altid aktiv i klubben, en fantastisk fodboldspiller, en god kammerat og har HB i sit hjerte.
Stort tillykke til Marie Ruden som Årets HB-pige 2023.
Til at præsentere Årets HB-dreng var Morten Høegh-Guldberg valgt til den opgave. Om Årets HB-dreng kunne Morten fortælle:
Årets HB-dreng er en leder på banen, og en god kammerat uden for banen. Fodboldmæssigt er han en flittig, arbejdsom og ikke mindst dygtig midtbanespiller. Han spiller fair og laver aldrig grove frispark. Han kan score mål, lave assists og forsvare. Han er en dygtig og til tider elegant fodboldspiller.
Årets HB-dreng har gode sociale kompetencer. Han har humor, og kan underholde, når det kommer over ham. Jeg vil også mene, at der sidder et godt hoved på knægten. Og han tager ansvaret, når han for det tildelt. Han er i det hele taget en fornøjelse at omgås.
Stort tillykke til Mikkel Lund som Årets HB-dreng 2023.