ForsideHobroÆndring af vedtægter - Himmerlands Teater

Ændring af vedtægter – Himmerlands Teater

- Annonce -

Ændring af vedtægter – Himmerlands Teater

Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune holder møde den 10. januar 2024, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Ændring af vedtægter – Himmerlands Teater

Ændringer i vedtægten for Himmerlands Teater skal godkendes af Mariagerfjord Kommune.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:

  1. At ændringen i vedtægten for Himmerlands Teater godkendes.

Sagsfremstilling

Himmerlands Teaters bestyrelse har afholdt møde 7. december 2023, og indstiller i henhold til vedtægterne følgende til Mariagerfjord Kommunes godkendelse:

  • At vedtægterne for Himmerlands Teater justeres så de matcher ønsket om at sikre en så bredt funderet bestyrelse som muligt. Det betyder, at bestyrelsen fremadrettet består af i alt syv medlemmer, hvilket er en udvidelse med et medlem:
    • To medlemmer udpeges af Byrådet i Mariagerfjord Kommune. Begge skal have sæde i Byrådet og udpeges for hele Byrådets funktionsperiode med personlige suppleanter (uændret).
    • Fem medlemmer (udvidelse med et medlem) indstilles af teatrets bestyrelse for en funktionsperiode på to år med følgende sammensætning:
      • Et medlem bragt i forslag af Mariagerfjord Erhverv
      • Tre medlemmer (udvidelse med 1 medlem) indstilles blandt teaterinteresserede borgere
      • Et medlem indstilles med professionel scenefaglig kompetence

Justeringen foreslås i konsekvens af, at bestyrelsen i praksis har haft denne sammensætning de seneste par år efter, at Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst i en rapport i 2019 anbefalede, at bestyrelsen blev suppleret med en teaterfaglig person. Desuden er det almindelig praksis at en bestyrelse består af et ulige antal, og at man ønsker at sikre en passende diversitet i sammensætningen.

I praksis har teatrets bestyrelse udpeget to suppleanter, der delvist har deltaget i bestyrelsesarbejdet. Dette står ikke beskrevet i vedtægterne. Bestyrelsen ønsker dog ikke at ændre dette i teatrets vedtægter. Såfremt et bestyrelsesmedlem udpeget af bestyrelsen udtræder af bestyrelsen i utide vil bestyrelsen indstille et nyt medlem.

Bestyrelsen for Himmerlands Teater indstiller i konsekvens af ovenstående følgende personer til bestyrelsen:

  • Allan Woods, Mariagerfjord Erhverv (afventer endelig godkendelse i Mariagerfjord Erhvervs bestyrelse)
  • Jens Lykke, Hobro, Ole Bent Larsen, Hobro, Marianne Ladefoged, Hadsund
  • Gitte Skytte, Aarhus

Indstillingen skal jævnfør vedtægterne godkendes af Mariagerfjord Kommune, og er gældende for en toårig periode (1. januar 2024 – 31. december 2025).

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler