ForsideHobroAfrapportering af Headspace Mariagerfjord

Afrapportering af Headspace Mariagerfjord

- Annonce -

Afrapportering af Headspace Mariagerfjord

Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord Kommune holder møde den 8. november 2023, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Afrapportering af Headspace Mariagerfjord

Der blev etableret et Headspace center i Mariagerfjord Kommune i februar 2022.

Udvalget for Børn og Familie, Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Udvalget for Social og Omsorg orienteres derfor om status på Headspace´s arbejde efter etableringen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannnelse:

1. At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Headspace er et sundhedsfremmende civilsamfundstilbud for børn og unge mellem 12-25 år, drevet af frivillige og nogle få lønnede medarbejdere.

Siden 2013 har Headspace rådgivet børn og unge og arbejdet med at fremme børn og unges mentale trivsel.

Headspace arbejder ud fra synspunktet, at ingen unge skal slås med det, der fylder for dem, alene. Alle unge skal have nem adgang til tidlig hjælp og støtte, når de oplever sociale og personlige udfordringer i deres liv.

Tilbuddet er gratis for de unge, som kan komme ind fra gaden uden henvisning og få rådgivning. Der er ingen ventetid. Der bliver lyttet og handlet på de unges præmisser og der er fokus på processen; herunder samtalen og anerkendelsen i relation til den enkelte unge.

Headspace tilbyder individuelle samtaleforløb og gruppesamtaler, brobygning til andre instanser og tilbud samt oplæg/workshops på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Der sikres brobygning til andre og mere specialiserede civilsamfundstilbud, til kommunen, psykiatrien eller egen læge. Dette er et centralt element i den hjælp og støtte, som Headspace tilbyder de unge og det er med til at sikre et mere smidigt samarbejde og hjælper den unge til at få den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

Headspace holder oplæg/workshops på skoler og uddannelsesinstitutioner om temaer, der knytter sig til mental sundhed, trivsel og alle de udfordringer, der kan følge med et ungdomsliv.

Fra 2013 til 2023 har Headspace på landsplan ydet individuel støtte og rådgivning til mere end 75.000 børn og unge.

Aktuelt er der 31 centre i Danmark inklusiv en national chat og en national videorådgivning.

Der blev etableret et center i Mariagerfjord Kommune i februar 2022 efter indgåelse af aftalen 1. oktober 2021.
Fagenhederne oplever, at Headspace er blevet godt etableret, samarbejdet fungerer og aktiviteterne på centeret er kommet godt i gang.

Mariagerfjord Kommune stiller lokaler, en kommunal koordinator og en kommunal medarbejder 15 timer om ugen til rådighed. Der ydes en årlig bevilling på 650.000 kroner.

Afrapportering frem til 1. halvår 2023
Headspace Mariagerfjord har siden centerets åbning i februar 2022 haft 176 unge i personlig rådgivning og faciliteret 751 personlige rådgivningssamtaler med unge. Afrapporteringen tager udgangspunkt i første halvårsrapport 2023.

Halvårsrapporten tager udgangspunkt i de registrerede aktivitetstal for de forskellige aktiviteter samt de afrapporteringsskemaer, som henholdsvis rådgiver og den unge udfylder efter hver afsluttet rådgivningssamtale. For de unge er det frivilligt, om de ønsker at udfylde skemaet.

Rapporten for 1. halvår 2023 samt tilhørende data er vedlagt i to bilag.

Konklusioner

Udviklingen i aktiviteterne i første halvår 2023 sammenlignet med de tidligere år:

  • Flere unge er i personlig rådgivning end tidligere
  • Tre gange flere personlige rådgivningssamtaler i 2023 end i første halvår 2022
  • For første gang er der afholdt gruppesamtaler
  • Brobygning faciliteteret i 20 procent af rådgivningssamtalerne
  • 11 procent af kommunens børn og unge mellemzwj 12-25 år har mødt Headspace i 1. halvår af 2023
  • Syv ud af 10 unge er piger/kvinder
  • En ud af tre unge er under 15 år

Rådgivningen

I løbet af første halvår 2023 har Headspace Mariagerfjord rådgivet 79 unge i den personlige rådgivning, mens 4 unge fra Mariagerfjord Kommune har fået rådgivning via chatten.

I rådgivningssamtalerne fylder særligt emner som „Bekymring/utryghed/angstrelaterede

følelser“ (48 procent), „Relation til familie og venner“ (34 procent) og „Identitet og selvværd“ (23 procent).
Temaerne „Bekymring/utryghed/angstrelaterede følelser“ og „Vold, overgreb, traumer“ fylder mere i rådgivningssamtalerne i 2023 sammenlignet med første halvår af 2022.

Der er i 2023 afholdt 358 personlige rådgivningssamtaler, hvilket er tre gange så mange som første halvår 2022.

Gruppesamtaler

Headspace Mariagerfjord har for første gang afholdt gruppesamtaler for unge. Der er afholdt 12 gruppesamtaler, hvor 181 unge har deltaget.

Brobygning

Størstedelen af brobygningerne i første halvår af 2023 er sket til kommunen, mens størstedelen af brobygningerne i første halvår af 2022 skete til den privatpraktiserende læge.

I første halvår af 2022 blev der i 44 procent af samtalerne brobygget til privatpraktiserende læge, mens der i 13 procent af samtalerne blev brobygget til kommunale tilbud/indsatser, psykiatrisk akutmodtagelse/skadestue samt civilsamfundstilbud (TUBA, Ventilen, Outsideren, LMS m.fl) .

I første halvår 2023 er de fire hyppigste instanser, der brobygges til: den kommunale sagsbehandler (26 procent), kommunale tilbud/indsatser (24 procent), øvrig hospitalspsykiatri og distriktspsykiatri (21 procent) og til privatpraktiserende læge (15 procent).

Oplæg/workshops

Headspace Mariagerfjord har haft 65 udgående aktiviteter i første halvår 2023, hvor 694 børn og unge i Mariagerfjord har været til stede. Det svarer til, at 11 procent af alle børn og unge mellem 12-25 år i Mariagerfjord Kommune har stiftet kendskab med Headspace.

Der er blandt andet afholdt 20 oplæg/workshops på skoler og lignende. 15 blev afholdt på en folkeskole eller privatskole, to på en videregående uddannelse, to i Headspace centeret og en på en erhvervsskole. Der er afholdt tre infooplæg på institutioner i Mariagerfjord Kommune.

Kønsfordeling i rådgivningen

Syv ud af ti, der kommer i rådgivningen, er piger/kvinder. Andelen af drenge/mænd er faldet med fem procentpoint fra første halvår 2022 til første halvår 2023, mens andelen af piger/kvinder er steget.

Aldersfordeling i rådgivningen

En ud af tre unge i rådgivningen er under 15 år. Det er en stigning på 14 procentpoint fra første halvår 2022 til første halvår 2023, mens andelen af unge mellem 15-19 år er faldet. Gennemsnitsalderen i 2023 er 17 år.

Samarbejdspartnere

Headspace Mariagerfjord samarbejder bredt på tværs af kommunen og andre civilsamfundstilbud. Der er et tæt samarbejde med Familierådgivningen, som Headspace kan sparre med omkring konkrete ungecases, hvor en brobygning til kommunen vurderes nødvendig.Der er ligeledes et tæt samarbejde med Folkekirkens Familiestøtte og der brobygges til Projekt Aktiv Fritid. Der er et kontinuerligt samarbejde med SOSU og Mariagerfjord Gymnasium omkring synlighed og workshops. Der samarbejdes med efterskolerne i Mariagerfjord omkring workshops samt Friskolen omkring valgfagsudbud. Der er ligeledes et fast samarbejde med Julemærkehjemmet, Projekt Startbolig og Kollegiet gennem den sociale vicevært.

Fremadrettet opfølgning på Headspace Mariagerfjord
Fagenhederne følger fremadrettet halvårligt op på aktiviteterne i et tæt samarbejde med Headspace Mariagerfjord.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler