Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 21. februar 2024, hvor der på dagsordenen er: Als Fjernvarmeværk Amba – ansøgning om kommunegaranti
Der er modtaget ansøgning fra Als Fjernvarme Amba om kommunegaranti til brug for optagelse af lån på 2,6 mio. kr.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet:
1. At ansøgningen, om kommunegaranti til optagelse af lån på 2,6 mio. kr., imødekommes.
2. At der, efter konkret vurdering, opkræves en løbende årlig garantiprovision på 0,75 % af restgælden ultimo året forinden.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen i Als Fjernvarme Amba har 15. december 2023 besluttet,at ansøge om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af lån på 2,6 mio. kr.
Ansøgninngen om lånegaranti er begrundet i udskiftning af ledningsnettet omkring Springvandspladsen samt Bakkevej/Bakken i Als.
Lånegarantien skal anvendes til etablering af lån. Lånets løbetid er maksimalt 30 år med fast rente.
Als Fjernvarme er bekendt med indstillingen om, at der, efter konkret vurdering, opkræves en årlige garantiprovision beregnet af lånets restgæld ultimo året forinden i hele lånets løbetid.
Økonomi
Garantien vil ikke påvirke Mariagerfjord Kommunes låneadgang. Der vurderes en lav risiko forbundet med garantistillelsen, da der er brugerfinansiering på området.
Der vil oppebæres en indtægt i 2025 på maksimalt 19.500 kr.