ForsideHobroAnlægsarbejdet i fuld gang: Snart sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord

Anlægsarbejdet i fuld gang: Snart sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord

- Annonce -

Anlægsarbejdet i fuld gang: Snart sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord

Arbejdet med at etablere den sidste del af den sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord er nu i fuld gang. Hvis alt går efter planen, vil cyklister få mulighed for at trille sikkert hele vejen rundt om fjorden inden årets udgang.

Den nye strækning, der strækker sig over knap fire kilometer mellem Oue og Vive, udgør den tredje og sidste etape af det samlede projekt, som forbinder Valsgård, Oue og Vive. Dette cykelstiprojekt er en vigtig milepæl i Byrådets målsætning om at skabe en sammenhængende cykelsti rundt om Mariager Fjord, der øger sikkerheden for cyklister og fremmer cykelturisme i området.

Ligesom på de tidligere etaper anlægges der enkeltrettede cykelstier i en bredde på 1,5 meter på begge sider af vejen. Cykelstierne placeres som udgangspunkt på ydersiden af vejens grøfteanlæg med en 0,5 meter bred rabat mellem grøft og cykelsti. Derudover etableres en yderrabat på 0,5 meter samt eventuelle skråningsanlæg, hvor det er nødvendigt.

På en stor del af strækningen går cykelstien gennem områder, der er underlagt fredskovsbestemmelser. For at minimere indgreb i disse arealer anlægges cykelstien her 1,5 meter fra vejens kørebane. Mellem vejbane og cykelsti anlægges desuden et afvandingssystem i form af trug, der sikrer effektiv dræning af både vej og sti.

Projektet er en investering i både sikkerhed og fremkommelighed for de mange cyklister, der året rundt benytter områdets smukke ruter. Med den kommende forbindelse mellem Oue og Vive vil cyklister snart kunne nyde en tryg og sammenhængende tur hele vejen rundt om Mariager Fjord.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

KLUMME: Kampdag på DS Arena

- Annonce -

Seneste artikler