ForsideMariagerAnsøgning om opsætning af historiske gadelamper i Mariager centrum

Ansøgning om opsætning af historiske gadelamper i Mariager centrum

- Annonce -

Ansøgning om opsætning af historiske gadelamper i Mariager centrum

Foreningen CittaSlow har anmodet om tilladelse til at skifte vejbelysning i den centrale del af Mariager. Foreningen ønsker at udvikle det historiske miljø i den centrale del af Mariager by ved at erstatte den nuværende vejbelysning med nye gadelamper baseret på historisk udseende gadelamper.

Udvalget for Teknik og Miljø skal på møde den 12. maj 2025 tage stilling til anmodningen.

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At konsekvenserne ved at fravige belysningsplanen drøftes herunder i forhold til udvidet serviceniveau, drift og økonomi.
  2. At træffe beslutning om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes.

Sagsfremstilling
Mariagerfjord Kommune har modtaget en henvendelse fra CittaSlow Mariager, med ønske om at udskifte ca. 30 kommunale gadelamper i den centrale del af Mariager By (Torvet Teglgade, Østergade og Vestergade). Projektet har til formål at styrke det historiske bymiljø gennem udvikling og opsætning af nye lamper, der designmæssigt tager udgangspunkt i den oprindelige tranlampe fra ca. 1890, fundet på Mariager Museum.

CittaSlow vil søge ekstern finansiering via fonde, således at etablering og anskaffelse sker uden udgifter for Mariagerfjord kommune, det forudsættes dog at kommunen overtage det fremtidige drifts- og vedligeholdelsesansvar.

Tegning af lampe og billede af de historiske standere fremgår af bilag. 

Projektet afviger fra den politisk vedtagne belysningsplan, som bygger på standardiseret LED-belysning med differentieret belysningsprofil hen over tændingsperioden som er forudsætning for det lave strømforbrug, fokus på levetid, ensartede lyskilder alt sammen med henblik på ensartet drift og vedligeholdelse og mulighed for en optimeret driftskontrakt.

Betingelserne i belysningsplanen sikrer et ensartet belysnings niveau og ensartet service i alle områder med vejbelysning. Udgangspunktet er, at belysningen følger Vejdirektoratets vejledende normer for belysning af hensyn til trafiksikkerhed og tryghed.

De foreslåede lamper overholder ikke fuldt ud kravene i belysningsplanen, særligt hvad angår.

  • Materiale standard og ensartethed.
  • Lystemperatur er anderledes end den nuværende.
  • Genanskaffelsespris og driftsøkonomi.

Konsekvenser og overvejelser

  • Estimeret årlig merudgift til drift, vedligeholdelse og renovering af 30 lamper er ca. 45.000 kr.
  • Teknisk usikkerhed, da lampen endnu ikke er færdigudviklet.
  • Afvigelse fra standardiseret driftsaftale med Aarsleff Rail som løber frem til oktober 2027.
  • En historiske lampe som understøtter byens kulturhistoriske identitet, i stil med blandt andet tiltag i Ribe og Viborg

Belysningsprofilen overholde kravene til tændingsprofilen, men den lavere lystemperatur vil give indtryk af en mere dæmpet belysning, som dog vurderes i tråd med det historiske udtryk som ønskes.

Der tages afsæt i at lamperne, placeres som de nuværende lamper, med enkelte hensigtsmæssige justeringer, som eksempelvis når de står for tæt på udhæng og tagrender eller er placeret midt foran vinduer.  

Der vil ikke være mulighed for væghængt montering, da bygninger og ejendomme er private, og gadelamper er kommunalt ejet.

Økonomi
Den nuværende driftskontrakt dækker knap 14.000 gadelamper med en årlig enhedspris til drift på 178 kr. og el på 193 kr. i alt  5,2 mio.kr. årligt.

Ved at understøtte initiativet med de 30 historiske lamper i Mariager estimeres på sigt en årlig merpris på 45.000 kr. svarende til mindre en 1% af den samlede gadelysdrift.

Merudgiften forventes indarbejdet i et kommende udbud af gadelysvedligeholdelsen i hele kommunen.

Bilag
Eksempler fra Viborg og Ribe
MariagerReplika stander
MariagerReplika lampen v2

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler