ForsideArdenAstrup Minihøjskole og Jysk sprog og lune

Astrup Minihøjskole og Jysk sprog og lune

- Annonce -

Astrup Minihøjskole og Jysk sprog og lune

Kom og vær med når Astrup Minihøjskole den 6. november kl. 19.00 igen inviterer til minihøjskoleaften Astrup Kro. Sådan lyder opfordringen fra arbejdsgruppen bag minihøjskolen, som er et samarbejde mellem Astrup Kirke og en gruppe af frivillige.

Aftenens foredragsholder er Jens Frydendal, som bl.a. er forfatter og foredragsholder. Jens Frydendal er vestjyde, og med overskriften ”Jysk sprog og lune” vil han på jysk fortælle om sit ”modersmåls” finurligheder med masser af eksempler på jyske historier og digte fra bl.a. Sten Steensen Blicher og Jeppe Aakjær.

Med minihøjskolen ønsker vi at belyse og sætte fokus på livsoplysende og aktuelle emner og bidrage til både gode oplevelser og godt fællesskab, fortæller Rita Rydborg, som er menighedsrådets repræsentant i arbejdsgruppen.

På programmet er der hver gang fællessang, foredrag, tid til spørgsmål og et traktement inkluderet i billetprisen.  Temaet for foredragene i efteråret 2023 og foråret 2024 er ”SMILETS VEJ” – om livsglædens nødvendighed, smilet, humoren og den muntre alvor. 

Sæsonens første foredrag, som blev afholdt i september, var velbesøgt med godt 80 deltagere.

Arbejdsgruppen, som udover Rita Rydborg består af Ina Gudbjerg, Vivian Thrysøe, Berit Sørensen og Gitte Hansen ser frem til at byde velkommen til endnu en minihøjskoleaften og håber på fortsat god tilslutning. 

Tilmelding sker via hjemmesiden astrupkirke.dk, hvor man også kan tilgå program og diverse informationer.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler