ForsideHobroBørnefamilie på 5 valgte bosætning i Hobro - Tiden gør en forskel...

Børnefamilie på 5 valgte bosætning i Hobro – Tiden gør en forskel i hverdagen

- Annonce -

Børnefamilie på 5 valgte bosætning i Hobro – Tiden gør en forskel i hverdagen

En forårsaften, hvor ungerne var puttet og hamsterhjulet havde brugt hele dagens energi, sad Jesper Rygaard sammen med sin kone og begyndte at regne på hvor meget tid, familien samlet set kunne spare ved at flytte fra deres ejendom “på landet” ved Assentoft til Hobro Nord og dermed tæt på Jespers arbejdsplads og på børnenes fritidsaktiviteter, skole og børnehave. 

– 3 timer om dagen – 3 timer hver dag har vi sparet i kørsel til og fra arbejde og med børnenes skole og til og fra sport, lyder det prompte fra Jesper Rygaard, da vi på Mariagerfjordposten.dk havde sat ham stævne en decemberdag på sin arbejdsplads, for at høre mere om, hvorfor man som børnefamilie på 5 har valgt at flytte til Hobro og Mariagerfjord Kommune.  

Jesper Rygaard er far til 3 børn på 3, 9 og 11 år. 

– Her i byen kan vi nøjes med én bil og afstanden fra vores hus i Hobro Nord til børnenes fritidsaktiviteter og Rosendalskolen gør, at de nemt og hurtigt kan cykle frem og tilbage. Jeg cykler ofte også selv til og fra arbejde, eller jeg kan tage bilen og er fremme på 10 min. At vi sparer så meget tid på transport gør en forskel i vores hverdag.      

32 årige Jesper Rygaard er uddannet Maskiningeniør og har de sidste 4 år arbejdet hos Technicon på Sjællandsvej i Hobro. En moderne teknologisk robot-virksomhed der siden starten i 2014, er vokset til 75 ansatte.  

– Jeg kendte ikke noget til Hobro som sådan, inden jeg fik job hos Technicon. Jeg kendte én som arbejdede her, som talte varmt for virksomheden og jobbet. Jeg søgte det og fik det og siden i sommer har jeg også boet i byen sammen med min familie. 

– Gode kollegaer havde gode anbefalinger om at flytte til Hobro – og Hobro var nem at “sælge” til min kone idet byen er stor nok til handelsliv og gågade. Det er gået rigtig nemt med at falde til i byen. Det er jo en stor beslutning ved at flytte til en ny by, men vi har på ingen måder fortrudt det og vores familieliv hænger meget bedre sammen. Vi er landet i et super godt område med god skole og idrætsliv. Vi er faldet godt på plads og det hele virker efter planen, slutter Jesper Rygaard. 

Technicon sælger, installerer og servicerer avanceret robotudstyr. Der er stigende efterspørgsel efter robotterne, der anvendes i alle typer og størrelser produktionsvirksomheder. Her er de med til at aflaste ansatte og effektivisere produktionsprocesser.

Technicons robotter er f.eks. med til at tømme og fylde paller, anvendes til at skrue, polere, løfte m.m. En fællesnævner er at de ofte anvendes hvor pladsen er trang, og hvor de skal fungere i tæt samspil med medarbejdere. Det kræver at sikkerheden er i top.

Jesper er en central del af det team, der sikrer af de forskellige automationsløsninger altid, lever op til de skrappe sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav.

Technicon har løbende jobåbninger og p.t. er der 6 ubesatte stillinger, både smede og ingeniører. Virksomheden tilstræber en mangfoldighed i medarbejdersammensætningen: både mænd, kvinder, udenlandsk baggrund, fagligt forskellige profiler og forskellige alders- og erhvervserfaringstrin.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler