Brætspilsaften på Hobro Bibliotek
De fleste har nok spillet Matador på et eller andet tidspunkt i sit liv og ærgret sig, når Rådhuspladsen blev købt lige for næsen af en eller man landede på Grønningen til en dyr husleje. Vi spiller stadig matador på livet løs ude i de små hjem, men der er også mange andre fede brætspil at spille med familien eller vennerne.
I kan for eksempel udfordre hinanden i “Unlock”, som er et escape room i brætspils format, hvor det handler om at løse finurlige gåder inden tiden rinder ud, eller samarbejde i spillet “Pandemic” om at finde en behandling inden livstruende sygdomme udrydder hele menneskeheden. I kan også bygge jernbaner i “Ticket to Ride”, lege opdagelsesrejsende i “Quest for El Dorado” eller slå jer ned omkring gode gamle “Catan”. Dette er blot et lille udpluk af de spil der kan spilles de to aftener på Hobro Bibliotek, hvor man kan droppe ind i tidsrummet fra 18-21.
Baggrunden for de to spilleaftner på Hobro Bibliotek er afholdelsen af den landsdækkende “Gamingugen” der har som mål at styrke kreativitet, samarbejde og samvær omkring spilkulturen. Den slags spil som “Gamingugen” tager udgangspunkt i er de digitale, altså computerspil der spilles i stor stil af både børn, unge og voksne. Med gaming ugen vil Medierådet for børn og unge” give børn, unge, voksne og familier over hele landet nye oplevelser med gaming. På Mariagerfjord Bibliotekerne har de altså valgt at sætte fokus på brætspil og det sociale samvær, der kan opstå omkring bordet.
De to brætspilsaften foregår på Hobro Bibliotek hhv. tirsdag. 7. november og torsdag d. 9. november begge dage fra 18-21 og er for alle fra 15 år og opefter.
LÆS OGSÅ: