ForsideMariagerfjordBrud på politisk tillid medfører mulige ændringer i stående udvalg

Brud på politisk tillid medfører mulige ændringer i stående udvalg

- Annonce -

Brud på politisk tillid medfører mulige ændringer i stående udvalg

Venstre i Mariagerfjord har anmodet om formandsvalg i udvalgene for Teknik og Miljø samt Kultur og Fritid.

-Denne drastiske handling sker, da der p.t. ikke er politisk tillid til samarbejdet med Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, hvilket partierne er informeret om, fortæller Venstres Byrådsgruppe Mariagerfjord i en pressemeddelelse og fortsætter:

-I byrådet i Mariagerfjord Kommune har der i mange år været tradition for et stabilt bredt samarbejde omkring budgetter, besparelser og øvrige større beslutninger.

-Selv om der generelt er et bredt samarbejde på tværs af blokke, er det trods alt konstitueringen omkring borgmesteren, og hermed flertallet, der har både retten, men også pligten til at løse svære udfordringer for vores kommune.

-I forbindelse med sagen om besparelser i udvalget for Sundhed og Omsorg på op mod 18.000.000 kr. indstillede et enigt udvalg for Sundhed og Omsorg en plan for besparelser og genopretning af økonomien til behandling i henholdsvis Økonomiudvalg og Byråd.

-Denne plan kunne ikke tiltrædes af Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som i stedet bebudede at ville fremsætte et ændringsforslag.

-I et samarbejde skal der være plads til forskellighed, og det er også helt i orden at være uenige og fremsætte ændringsforslag. Mistilliden opstår, når man inden for den samarbejdende blok ikke orienterer hinanden om planer og interesser.

-I Venstre er vi skuffede over, at de 3 partiers ændringsforslag sendes til Mariagerfjordposten.dk aftenen før byrådsmødet, i stedet for til den samarbejdende gruppe. Det giver os ikke mulighed for sammen at behandle forslaget, og hermed forsøge at skabe et fælles fodslag. Det er ikke ordentlighed i så vigtig en sag for kommunens økonomi, og en sådan handling vurderes af os som populistisk enegang der ikke gavner kommunens borgere.

LÆS OGSÅ: DEBAT: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre

-Vi har som borgmesterparti pligten til at forsøge at løse udfordringerne, og kan ikke forvente at oppositionen bakker op. Vi er afhængige af støtte og samarbejde fra de partier som vi har konstitueret os med. Kommunikation, tillid og samarbejde er nødvendigt, men det oplever vi desværre ikke p.t. bl.a. i sagen om en handleplan for Sundhed og Omsorg.

-Derfor ser vi os nødsaget til at, at bede udvalgene vurderes om der er fortsat politisk tillid til udvalgsformændene i Teknik og Miljø og Kultur og Fritid fra henholdsvis Dansk Folkeparti og Konservative.

-Den 4. og 6. december skal der derfor stemmes om valg af den fortsættende formand for de 2 udvalg, og det er her op til medlemmerne i udvalgene at beslutte udfaldet af Venstres indstilling.

-Fremadrettet håber vi på et godt og stabilt samarbejde i blå blok – Venstre tror på tillid og ordentlighed.

LÆS OGSÅ: Niels Erik Poulsen anmoder om valg af ny udvalgsformand for Teknik og Miljø

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler