ForsideHobroByrådet i Mariagerfjord åbner for offentlig høring om stort byggeri i Hobro

Byrådet i Mariagerfjord åbner for offentlig høring om stort byggeri i Hobro

- Annonce -

Byrådet i Mariagerfjord åbner for offentlig høring om stort byggeri i Hobro

Byrådet i Mariagerfjord Kommune besluttede på møde den 28. august 2025, at sende et forslag til lokalplan for en ny stor bygning i Hobro i offentlig høring. Projektet, som omfatter området ved Adelgade, Skibsgade og Nytorv, rummer både boliger, butikker, erhverv samt en udvidelse af Føtex.

Lokalplan 198/2025 giver mulighed for at opføre en ny karrébebyggelse i 3-6 etager med i alt 64 boliger og over 1.200 m² til butikker og erhverv. Føtex kan samtidig udvide med 500 m². Desuden rummer planerne et nyt parkeringshus på Nytorv med to dæk oven på den eksisterende parkeringsplads.

Undervejs i planlægningen har Mariagerfjord Kommune været i dialog med Aarhus Stift, da projektet ligger tæt på Hobro Kirke. Arkitekturen er derfor justeret, så materialevalg og farver tager hensyn til bymidten og kirken.

Lokalplanforslaget sendes nu i otte ugers offentlig høring, hvor borgere og andre interesserede kan komme med input. I den forbindelse arrangeres der også et offentligt dialogmøde.

Høringsmaterialet vil snart være tilgængeligt på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside.

Billede fra sagsfremstillingen
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler