ForsideMariagerfjordCirkusmuseet inviterer til hesteshow og klovnerier

Cirkusmuseet inviterer til hesteshow og klovnerier

- Annonce -

Cirkusmuseet inviterer til hesteshow og klovnerier

I efterårsferien kan du møde klovnen Allando på Cirkusmuseet i Rold. Han har i mange år optrådt i Cirkus Krone, og tirsdag 14. oktober er turen kommet til den gamle manege i Ridehuset ved museet. Dagen efter får samme sted besøg af et af Danmarks mindste cirkus. Her gæster Cirkus Solvej nemlig museet med sit forrygende hesteshow.

Cirkus er lig underholdning, og i efterårsferien står det i børnenes tegn på Cirkusmuseet i Rold.

Tirsdag 14. oktober indtager den kække klovn Allando manegen. Med sig har han en række levende tøjdyr i voksenstørrelse, som altid vækker stor begejstring hos de mindste. Forestillingen er fyldt med skøre indfald, der bringer publikum ind i en fantasifuld verden af overraskelser, hvor cirkus-tøjdyrene kommer og går, når man mindst venter det.

Og publikum må ofte hjælpe til, da Allando nemt bliver forvirret. Forestillingen henvender sig især til familier med børn i alderen 3 til 7 år.

Bag figuren Allando står Jan Allan. Han har i mange år har optrådt i Cirkus Krone, hvor han har vist sit særlige talent for klovnerier i børnehøjde. Med sig i manegen har han tidligere cirkusdirektør i netop Cirkus Krone, Irene Thierry, som er ”kvinden inde i tøjdyrene”.

Hesteshow med Danmarks måske mindste cirkus
Dagen efter – onsdag 15. oktober – får Cirkusmuseet besøg af søde, sjove og dygtige shetlandsponyer, når Cirkus Solvej kigger forbi. Her optræder det med et forrygende hesteshow i museets gamle cirkusmanege.

Forestillingen er en hyldest til klassisk cirkus, og den leverer ægte cirkusmagi og stemning i forskellige numre med shetlandsponyer – fra sjove, finurlige tricks til smuk og rolig dressur.

Ridehuset blev bygget i 1912 bygget af cirkusdirektør Heinrich Miehe, så Cirkus Miehe havde et sted at træne sine cirkusheste. Manegen er dermed skabt til netop denne type forestilling, hvor man kommer helt tæt på dyrene.

Oplært af Katja Schumann
Manden bag Cirkus Solvej hedder Victor Høegh Abrahamsen. Han har selv trådt sine første skridt i cirkusverdenen som feriebarn hos Cirkus Dannebrog og har siden arbejdet i flere andre cirkus.

Den store passion for heste opstod, da han lærte den verdensberømte hesteartist Katja Schumann at kende. Hun har lært ham alt om klassisk hestedressur på sin cirkusgård i Løkken.

Efter forestillingen onsdag eftermiddag er der mulighed for at hilse på både hestene og cirkusheste-domptør Victor Høegh Abrahamsen.

Tirsdag 14. oktober gæster klovnen Allando Cirkusmuseet i Rold. Med sig har en række levende tøjdyr til stor morskab for publikum. Foto: Cirkus Krone
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler