ForsideMariagerCykelstien mellem Assens og Åmølle - der anmodes om tillægsbevilling på 3,9...

Cykelstien mellem Assens og Åmølle – der anmodes om tillægsbevilling på 3,9 mio kroner

- Annonce -

Cykelstien mellem Assens og Åmølle – Byrådet anmodes om tillægsbevilling på 3,9 mio kroner

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 13. november 2023, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Cykelsti Assens Åmølle – Tillægsbevilling

Der har været afholdt licitation på anlægsarbejdet for ny cykelsti mellem Assens og Åmølle.

Licitationsresultatet medfører en fordyrelse af projektet, og Byrådet anmodes om at meddele tillægsbevilling.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:

  1. At projektet gennemføres som projekteret og planlagt
  2. At der meddeles en tillægsbevilling på 3,9 mio. kr.
  3. At tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Byrådet har frigivet 7,5 mio. kr. til etablering af cykelsti mellem Assens og Åmølle.

Der er udarbejdet et projekt, og arbejdet har været i licitation. Fem entreprenører var indbudt til at afgive tilbud ved licitationen 13. oktober 2023, og entreprenørfirmaet Jokumsen var billigst med et tilbud på 9.920.000 kr.

Der er allerede afholdt udgifter til projektering, interne ressourcer og anden rådgivning. Byrådet har truffet beslutning om ekspropriation af de nødvendige arealer, og der er udgifter til erstatninger til lodsejerne. Der vil være udgifter til historiske forundersøgelser samt til tilsyn med arbejdernes udførelse.

De samlede udgifter til gennemførelse af projektet kan opgøres til 11,4 mio. kr.

Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at der ikke vil kunne opnås lavere priser ved en fornyet licitation.

Årsagen til, at arbejdet er blevet dyrere end budgetteret, er blandt andet:

  • Generelle prisstigninger siden det oprindelige budget blev beregnet i 2020 i forbindelse med fremrykning af anlægsarbejder som følge af Corona.
  • Terrænforholdene i området betyder, at der er større udgifter til jordarbejder end ved sædvanlige cykelstiprojekter.
  • En træbro over Kastbjerg Å er blevet dyrere end beregnet, hvilket kan henføres til betydelige prisstigninger på træ.
  • Udvalget for Teknik og Miljø besluttede i 2021, at cykelstien skulle udføres som enkeltrettede cykelstier langs Gl. Hadsundvej på strækningen fra Assens til rundkørslen.
  • Udgifter til ekstra fundering i blødbundsområder ved Kastbjerg Å.
  • Det har vist sig nødvendigt at forlænge en eksisterende kreaturtunnel under Hadsundvej.

Økonomi

Byrådet har bevilget 7,5 mio. kr. til projektet. De samlede projektudgifter estimeres til 11,4 mio. kr., hvorfor der er behov for en tillægsbevilling på 3,9 mio. kr. finansieret af kassen.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Tidligere artikel
Næste artikel
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler