Dans efterårsferien i gang på Hobro Bibliotek
Start efterårsferien med et besøg på Hobro bibliotek hvor der er sjov og ballade, sang og dans for de 1-6 årige sammen med Lille Chubbies fra Chubbyland! Det er lørdag d. 11. oktober. Kl. 10.
Sammen med skaberne af Little Chubbies, Mathilde og Andreas, inviteres publikum på en musikalsk rejse gennem den farverige planet, Chubbyland, hvor der skal synges og laves fagter til originale og sjove børnesange fra universet. Little Chubbies, sjove og kuglerunde figurer der tager børnene med ud af flyve, svømme og danse rundt på Chubby- planeten.
Koncerten er målrettet 1-6 årige og varer 30 min, hvorefter der er rig mulighed for at tage billeder med de sjove karakterer fra Little Chubbies. Og som noget ekstra kan du efter koncerten farvelægge din egen Little Chubbie maske.
Du kan møde Little Chubbies i børnebiblioteket på Hobro bibliotek og det er helt gratis at være med.


