Dansk og international blues i topklasse i Kulturhuset i Arden
Fredag d. 21.februar inviterer Kulturhusforeningen til en dobbeltkoncert med danske og internationale topnavne, som vil være en sjælden mulighed for at opleve to spændende fortolkninger af den ældgamle bluestradition.
Jesper Theis & Delta Roots Band
Jesper Theis har etableret sig som en af de mest autentiske stemmer inden for dansk blues med en særlig forkærlighed for Delta blues og dens sydstatsrødder. Med sit Delta Roots Band tager Jesper publikum med på en rejse hvor hans rå vokal, slide-guitar og dybtfølte tekster vækkes til live. Bandet består af erfarne musikere, som formår at skabe et dynamisk og stemningsfuldt univers til Jespers sange.
Tim Lothar & Holger “Hobo” Daub
Tim Lothar er en garvet bluesmand, der både som soloartist og i samspil med andre har opnået stor anerkendelse på den internationale bluesscene. Denne gang har han allieret sig med den talentfulde mundharmonikaspiller Holger “Hobo” Daub fra Hamborg. Sammen skaber de en energisk og intens akustisk bluesoplevelse, der både hylder traditionerne og tilføjer nye dimensioner. Holger “Hobo” Daub er kendt for sin dygtige mundharpe-spil og bidrager med en kraftfuld lyd, der perfekt komplementerer Tim Lothars karakteristiske guitarspil og vokal.
To blueskoncerter – én aften
Denne koncert byder på en dobbelt musikalsk oplevelse, hvor publikum kan nyde den særlige kemi mellem Tim Lothar og Holger Daub samt Jesper Theis og hans Delta Roots Band. De to hovednavne repræsenterer hver deres tilgang til blues-genren, og med deres forskellige baggrunde og stilistiske udtryk vil de sikre en alsidig og spændende koncert, som i løbet af aftenen vil smelte sammen til en klassisk blues jamboree.
Kulturhuset i Arden
Travelling Blues Nights – Tim Lothar, Jesper Theis & Holger “Hobo” Daub
Fredag d. 21. februar kl. 20
Billetter: 250 kr. På www.kulturhusetiarden.dk eller hos Kirkens Korshærs Genbrug, Bytorvet 18, Arden
