Danskerne kører fortsat med lavere hastigheder
Nye tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at de danske trafikanter fortsætter med at lette foden fra speederen. I 2024 blev der igen registreret rekordlave hastigheder på en række vejtyper, lyder det i en pressemeddelelse.
Langsomt, men sikkert – sådan kører danskerne i stigende grad på motorveje og landeveje.
De seneste år har vist, at danskernes spareinstinkt ikke kun gør sig gældende i supermarkedet, men også bag rattet i bilen, hvor mange kører med øjet på speedometeret. Den trend fortsatte i 2024, viser Vejdirektoratets hastighedsbarometer.
På motorvejene er der status quo med gennemsnitshastigheder på 118,3 km/t og 110,8 km/t for henholdsvis motorveje med hastighedsgrænser på 130 og 110 km/t. Det svarer til niveauet fra de foregående år, hvor de lavere hastigheder for alvor begyndte at slå igennem.
”Når vi ser hastighederne stabilisere sig, så skyldes det sandsynligvis en kombination af vaner og økonomiske hensyn. Mange trafikanter har opdaget, at de kan spare penge på brændstof uden at miste nævneværdig tid på turen. De vaner ser ud til at hænge ved – selvom brændstofpriserne ikke længere er lige så høje,” siger Niels Moltved, der er projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.
”Jeg kan jo give et eksempel. Kører du 110 km/t på en 50 km strækning, tager turen cirka 27 minutter. Skruer du op til 120 km/t, sparer du kun to minutter og når frem på omkring 25 minutter. Det viser, hvor lidt tid der egentlig er at hente ved at køre for hurtigt.”
Ny rekord på de jyske landeveje
De lavere hastigheder gør sig også gældende på landevejene, hvor gevinsten ved at sænke farten ellers er mindre markant. Særligt i Jylland blev speederfoden lettet i 2024, hvor den gennemsnitlige hastighed faldt fra 80,8 km/t til 79,8 km/t.
”Det er et fald, der sandsynligvis afspejler den samme økonomiske bevidsthed, vi ser på motorvejene. Selvom gevinsten ved at sænke farten på landeveje ikke er så stor som på motorvejene, kan det tyde på, at flere har fået øjnene op for, at de kan spare penge på brændstof – og samtidig køre mere sikkert. Det viser, at både økonomi og trafiksikkerhed stadig spiller en væsentlig rolle, når folk vælger at køre lidt langsommere,” siger Niels Moltved.
Andre faktorer kan også spille en rolle. For eksempel gennemførte Vejdirektoratet sidste år en rundspørge, som viste, at elbilister generelt er mere tilbøjelige til at sænke hastigheden. Her svarede 82 pct. af de adspurgte elbilister, at de bevidst har kørt langsommere for at maksimere effektiviteten af bilens batteri og undgå ekstra opladninger undervejs.
Desuden er de fleste nyere biler udstyret med teknologi, der både advarer mod overskridelse af hastighedsgrænser og aktivt hjælper føreren med at holde en passende fart.
