DE BYGGEDE HOBRO – Rud Thygesen Arkivet lancerer nyt kulturtilbud i Hobro
Hvem står egentlig bag de bygninger, der præger en by? Hvordan har byen udviklet sig, og hvad vil der mon ske i fremtiden? Det er spørgsmål, man kunne stille om en hvilken som helst by, men de færreste gør det nok. Nu er der imidlertid mulighed for at få svar på disse og mange flere spørgsmål om, hvem der byggede Hobro, og hvorfor byen ser ud, som den gør. Det er Rud Thygesen Arkivet for Møbelkunst og Design, der har sammensat en række saloner eller kultursamtaler med Hobros arkitektur i fokus. At der er masser at se nærmere på og tale om, ses af programmet, hvor der i 2025 er planlagt fire saloner, og i 2026 et lignende antal.
Formand for Arkivet, Søren C. Olesen, fortæller om salonerne: ”Vi bor jo i en by, som har været præget af brande, og selvom Fyrkat vidner om, at Hobro er en gammel by, så er der knap nok spor efter hverken middelalderbyen eller tiden før 1800. Til gengæld er byen rig på arkitektur fra midten og sidste halvdel af 1800-tallet, hvor grunden blev lagt til den handels- og senere industriby, som vi kender i dag. Med salonerne vil vi gerne kaste lys over byudviklingen og arkitekterne bag, både tilbage i tiden og i dag.”, fortæller han. ”Derfor har vi inviteret fagfolk til at fortælle om de markante bygninger, både gamle og nye, som vi oplever på en tur gennem byen.” fortsætter han.
At der er interesse for Hobros arkitektur ses tydeligt. Første salon, som fandt sted onsdag den 26. marts, var nemlig hurtigt udsolgt. Arkitekt Erik Iversen, Aalborg, fortalte om Hobro Kirke, tegnet af den historicistiske arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll, og indviet i 1852. I den stride blæst på kirkebakken fremhævede Erik Iversen til de 25 deltageres store glæde Hobro Kirke som den ene af Bindesbølls to mest vellykkede bygninger. Den anden er efter arkitektens mening Thorvaldsens Museum midt i København. ”Bindesbøll var eksperimenterende, sugede til sig overalt, hvor han kom, og bragte efter sine lange udenlandsrejser inspiration med fra så fjerne egne som Grækenland og Tyrkiet. Han fortolkede elementer fra arkitekturhistorien i sine egne værker og blev en af de mest betydningsfulde arkitekter i den periode, vi kalder historicismen. Det ligger ligesom i ordet, at arkitekterne så tilbage i tiden for at skabe nyt, og det ses også i Hobro Kirke, hvor middelalderlige, gotiske træk ses i de spidsbuede vinduer og i alle de opadstræbende elementer. Samtidig var Bindesbøll praktiker Da byen gerne ville markere sig fra søsiden, ja, så anbragte han kirkens tårn mod øst, stik mod traditionen med tårnet i vest.”, fortalte Erik Iversen. ”Og Bindesbøll valgte at udføre kirkens dekorative elementer i mursten fremfor den dyrere sandsten eller marmor, altså i lokale materialer, en tanke, vi jo også er optaget af i dag.” pointerede arkitekten.
Salonen sluttede i Rud Thygesen Arkivet, hvor Erik Iversen med billeder fortalte om M.G. Bindesbølls arkitektur generelt, og også kom ind på den lidt yngre arkitekt Vilhelm Dahlerup, som kom fra Mariager-kanten og blev Danmarks mest internationalt orienterede arkitekt i sidste halvdel af 1800-talle. I Hobro tegnede han brygger I.H. Bies hus ud mod Adelgade. I dag holder Rud Thygesen Arkivet i øvrigt til i bryggerens imponerende herskabslejlighed.
Næste salon finder sted onsdag den 30. april kl. 17-20. Emnet er Hobros nyere bygninger, som arkitekt Thyge Thygesen vil fortælle om.
Tilmelding til salonerne, som er støttet af Sparekassen Danmark Fonden Hobro og Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond, sker ved henvendelse til Søren C. Olesen på e-mail: soerencolesen@gmail.com eller tlf. 6080 5645.
