ForsideNordjyllandDEBAT: Det er på tide med handling mod fattigdom

DEBAT: Det er på tide med handling mod fattigdom

- Annonce -

Det er på tide med handling mod fattigdom

Af Theresa Berg Andersen, SFs børneordfører og valgt i Nordjylland

Fattigdom er meget mere end et økonomisk problem for den enkelte familie – det et problem, der stikker langt dybere, og som også bliver en udfordring for resten af samfundet. For børn, der vokser op i fattigdom går ind i en fremtid med dårligere muligheder for uddannelse og sundhed, og det påvirker deres liv på en måde, hvor de ofte bliver låst fast i den onde cirkel af social ulighed.

I Nordjylland er mange børn fanget i fattigdom, og det bliver tydeligt, når vi ser på de seneste tal. Kommunerne Frederikshavn, Aalborg, Vesthimmerland og Jammerbugt er blandt dem, hvor procentdelen af børn, der vokser op i fattigdom, er alarmerende høj. I Hjørring og Brønderslev er tallene også markante, med henholdsvis 4,5 % og 4,7 % af børnene der lever under fattigdomsgrænsen.

Det kan jeg simpelthen ikke acceptere. Børn skal ikke efterlades med dårlige chancer for et bedre liv, end det, de blev født ind i.

SF vil arbejde for at bryde denne onde cirkel med en fattigdomslov, der forpligter Folketinget på at halvere antallet af fattige børn inden 2030. Det er tid til politisk mod og langsigtede løsninger, som kan give alle børn de samme muligheder uanset deres økonomiske baggrund. Vi skal sikre, at ingen børn bliver straffet for deres forældres livssituation.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

1 KOMMENTAR

  1. Hvornår er børn fattige?? Er det når de ikke har den nyeste I-Phone eller det sidste nye skrig i modetøj. Selv børn af forældre, der er ved muffen, kan få problemer. Jeg tror, man skal passe meget på ikke at stigmatisere forældre, bare fordi de ikke har 1 mill i årsindtægt. For derved stigmatiserer man også børnene. Det har ingen gavn af. Derimod er det vigtigt at tage hånd om børn, der vokser op i familier med alkohol og andre misbrugsproblemer. Men det er en anden snak. Man skal passe på med at stoppe folk ned i kasser, hvor de ikke hører hjemme. Livsglæde og et menneskes værd kan ikke gøres op i penge. Man behøver ikke have millioner på kistebunden for at være glad og opnå noget her i livet

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Ældre kvinde slog alarm

- Annonce -

Seneste artikler