DEBAT: Det her er svært at forstå – hvordan kan et område så vigtigt, igen og igen stå over for kæmpe besparelser?

DEBAT: Det her er svært at forstå – hvordan kan et område så vigtigt, igen og igen stå over for kæmpe besparelser?

AF Stine Louise Nielsen Formand i social og sundhedssektoren, FOA Mariagerfjord.

Kære medarbejdere i Mariagerfjord kommune, politikkere, direktører og andre samarbejdspartnere inden for social og sundheds området – har vi virkelig råd til det her?

Det her er svært at forstå – hvordan kan et område så vigtigt, igen og igen stå over for kæmpe besparelser? Det er mig en kæmpe gåde, hvordan midlerne er så urealistiske små, i forhold til hvad der er nødvendigt for netop at leve op til målsætningen om, at vi i Mariagerfjord kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde – men er det så det??

Det kan være rigtigt svært at få øje på, med den økonomiudmelding og alle de urimelige besparelser vi igen skal stå ansigt til ansigt med. For det er jo netop det medarbejderne gør. ”Der tages en hæl og kappes en tå” hen over natten og så skal vi stå ude i hjemmene og være ”den onde heks” der skal forklare Erna, at tingene ikke længere er som de plejer, men at det er besluttet at netop hendes ydelser reduceres eller helt fjernes og med den viden vi samtidigt har med, at det her kommer til at koste mange flere penge på langt sigt.
”Vi taber borgere på gulvet ” – der er mange livsvigtige observationer og et samspil med borgerne som er en del af et kæmpe forebyggelses arbejde, der kommer til at mangle og derved ikke bliver opdaget mange komplikationer/opsporinger før det er for sent.

Vi savner en politisk udmelding af reduceringerne ift. besparelserne og vi savner i den grad, at der bliver taget et ansvar, som ikke skal være den menige medarbejder der står derude hver eneste dag og skal kigge Erna i øjnene. Medarbejderne i kommunen gør deres absolut bedste i et fag, som alle dage desværre har lagt nederst i hierarkiet, når midlerne skulle fordeles.

Det vi ser derude, er medarbejdere der ligger søvnløse om natten af bekymring og tanker for hvad der skal ske, hvad der skal blive af de borgere som rammes meget konkret på fx fjernelse af klippekortordningen, som for mange borgere muligvis er den eneste reelle kontakt de har til andre mennesker – det frirum der gør at de har en smule livskvalitet i hverdagen og at besparelserne skaber kæmpe stor uro i medarbejder grupperne rundt omkring, når alt hvad der hedder arbejdsmiljø og livskvalitet for borgene bliver reduceret kraftigt eller helt fjernet med et penselstrøg.

Rent praktisk står medarbejderne med reduceringer af ydelser i hjemmene, som ikke kan lade sig gøre og dette er en kæmpe stressfaktor at arbejde under – når man nærmest møder ind på job, enten med tanken om, at man skal løbe rigtigt stærkt i dag eller også skal man beregne med overarbejde, da de visiterede tider ikke er realistiske at nå. Nogle ydelser er reduceret med halv tid og fakta er, at tingene nu engang har en tid, og tager den tid, uanset hvad man får af minutter på kørelisten.
Det er derudover også en menneskeret at få en tår vand eller nå på toilettet på et tidspunkt i løbet af dagen. Dette er for nogen, desværre rigtig svært at nå.

Er det virkelig sådan vi vil fastholde medarbejdere og tænker vi at det er sådan at vi får nye medarbejdere til i kommunen? Det tør jeg godt at sige, at det er det ikke – tværtimod så er det opskriften på en sygemelding – for hvem har lyst til at arbejde under disse forhold?

Jeg ved at der igennem mange år i MED systemet er råbt op omkring tildeling af midler til området og at man med den dobbelt demografiske udfordring får brug for meget mere, for at ramme målet for en værdig hjælp i Mariagerfjord kommune og jeg ved også at der er kommet mange høringssvar i denne omgang af budgetgenåbning i år, som beskriver netop mange af de ovenstående bekymringer.

Der er simpelthen nogle tildelinger og beregner der ikke hænger sammen – det er i min verden logik for perlehøns. Der bliver ikke lyttet til de medarbejder repræsentanter der igen og igen italesætter dette. Vi får flere og flere borgere der skal have hjælp i kommunen og det er i alle aldre. Borgerne der kommer lynhurtigt hjem fra sygehusene – så det er dermed også mere komplekse borgere end tidligere, som kræver mere omfattende og specialiseret hjælp.

Samtidigt kan det som borger i Mariagerfjord kommune også være svært at forstå den her kassetænkning med at man godt kan sætte penge af til fx at renovere en havnefront, indkøbe SUV elbiler, ligge højere i udgift på administration og ledelse i kommunen end andre kommuner gør og så forstå, hvorfor det igen er den laveste fællesnævner der taber, nemlig vores område i velfærden?

Medarbejderne er frustreret – borgerene er frustreret og det virker lidt som en spiral der aldrig vil vende, men nærmere en brandslukning uden langsigtet mål og mening…

Kære politikkere, direktører mv. – vi har brug for at i tager det ansvar, som er jeres – meld ud til borgerne, det er ikke medarbejdernes ansvar, men det ender som en hver anden gang, med at blive medarbejdernes kamp! Hvis kvalitetsstanddarderne skal sænkes – kræver dette en udmelding til den enkelte borger.

Kære medarbejdere – min opfordring til jer er – tag det roligt, tag tingene fra en ende af og med den faglighed der skal til – argumenter og sig fra hvis ikke i kan nå det inden for tidsrammen – og hvis meldingen er at i skal tage jer af det – så må det koste den fornødne overarbejde.

Mød ind når du skal møde ind, gå hjem når du skal gå hjem – det er den eneste måde at tydeliggøre den godhjertede indsats rigtig mange leverer hver eneste dag og måske endda uden et ekstra skulderklap eller den reelle løn for det arbejde vi gør gratis hver dag. Løber vi for stærkt, bliver tingene aldrig anderledes – så medarbejdere – pas på jer selv.