Den politiske aftale om et grønt Danmark er landet: Nu skal drikkevandet (også) sikres
Den grønne trepart markerer et vigtigt skridt mod beskyttelse af vandmiljø, skovrejsning og CO2-udledning. Hvis den implementeres klogt, kan aftalen blive helt central for at få beskyttet drikkevandet for fremtidige generationer.
I et drikkevandsperspektiv er det meget positivt, at der nu er indgået en politisk aftale om implementeringen af den grønne trepart, der kan blive et stort skridt i retning af en mere bæredygtig arealfordeling.
”Som repræsentant for drikkevandsinteressen og brancheorganisation for mere end 1.600 forbrugerejede vandværker er vi i Danske Vandværker meget glade for, at der nu er landet en politisk aftale om den grønne trepart. I den kommende arealomlægning er det helt centralt, at drikkevandets stemme bliver hørt, så vi får fremtidssikret vores livsvigtige ressource for kommende generationer,” siger Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker.
Danske Vandværker ser frem til, at der med indgåelsen af den grønne trepart kommer det nødvendige overblik, så vandværkerne ved, hvordan aftalen bliver udmøntet i praksis.
I aftalen står der, at arealomlægningen vil bidrage til et godt vandmiljø, sænke klimabelastningen og samtidig give langt mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
”Drikkevand er både en prioritet politisk og hos danskerne bredt set. Derfor skal grundvandsbeskyttelsen selvfølgelig spille en helt central rolle i arealomlægningen i det åbne land, så drikkevandet kan sikres nu og fremover. Med aftalen har vi en oplagt mulighed for at slå flere fluer med et smæk. Der er stort potentiale i at se på de overlap, hvor vandmiljø, skovrejsning og drikkevand kan sikres samtidig,” siger Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker.
LÆS OGSÅ: Udhus tømt for værktøj i Øster Hurup
Husk drikkevandet i de lokale treparter
Aftalen indebærer, at der bliver etableret en ny lokal organisering: Lokale treparter bestående af kystvandråd samt vandoplandsstyregrupper. Her kommer lokale landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden til at få ansvaret for planlægning og implementering.
Danske Vandværker mener, at det her er helt centralt, at drikkevandets stemme også repræsenteres. Vandværkerne er klar til at bidrage til at finde de bedste fælles, lokale løsninger:
”Med mere end 2.000 drikkevandsselskaber fordelt over hele Danmark er der samlet set betydelige gevinster at hente, og mange hektarer at omlægge. Derfor skal vandværkerne indgå direkte i omstillingen i alle områder af Danmark, så vandforbrugernes stemme bliver en del af både organisering og udmøntning af aftalen,” siger Jan Andersen, landsformand i Danske Vandværker.
De lokale treparter skal udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det nationalt udmeldte indsatsbehov. Af aftalen fremgår det, at de lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025 og skal være en fuldt dækkende plan for indfrielse af indsatsbehovet. Her er det væsentligt, at kortlægningen af sårbare områder for indvinding af drikkevand indgår i arealomlægningsplanerne.
Vigtigt at beskytte sårbare drikkevandsområder
I interessentaftalen, som den politiske implementeringsaftale forpligter sig til at bakke op om, bliver der lagt op til ”en effektiv landbrugsproduktion på de mere robuste jorde”, hvor der ikke er så stor kvælstofbelastning.
Her er det vigtigt, at drikkevandet ikke bliver taget som gidsel i den helt nødvendige beskyttelse af fjordene og vandmiljøet generelt.
Nitrat i grundvandet er en stor udfordring i visse områder af Danmark, og det er derfor ikke løsningen at landbruget får udvidede muligheder for at gøde mere ”på de mere robuste jorde”, hvis de er sammenfaldende med sårbare områder for indvinding af drikkevand.
FAKTA
Regeringspartierne (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre) har i dag præsenteret den politiske aftale om et grønt Danmark, der er indgået med SF, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance.
Aftalen bygger oven på den grønne trepart, som blev indgået mellem regeringen og en række interessenter, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, i juni 2024.
Hovedpunkterne fra aftalen i juni er også blevet en del af den politiske aftale. Det store politiske stridspunkt om kvælstof var ikke med i interessentaftalen. Her nåede parterne til enighed om, hvordan udledningen af kvælstof skulle reduceres, men ikke hvor meget. Det er nu fastlagt med den politiske aftale.
Med aftalen skal ca. 10 procent af det samlede danske areal omlægges til natur og skov frem mod 2045, herunder udtagning af 140.000 lavbundsjorde og 250.000 hektar ny skov.
Regeringen vil desuden igangsætte en analyse af effekter af klimareguleringen på økologisk landbrugsproduktion, som blandt andet også skal belyse mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse.
