ForsideMariagerfjordDet nye år skydes i gang med priser og hyldest i Himmerland

Det nye år skydes i gang med priser og hyldest i Himmerland

- Annonce -

Det nye år skydes i gang med priser og hyldest i Himmerland

Mandag d. 22. januar holder Destination Himmerland deres årlige Green Talk & Nytårskur for erhverv og gode samarbejdspartnere. Denne dag vil blive fyldt med inspiration, spændende oplæg og et kig ind i det kommende år i turismeverdenen i det himmerlandske.

Et særligt emne kommer til at fylde en del, og det er selvfølgelig UNESCO-certificeringen af
de fem danske ringborge, hvor to af dem ligger i Himmerland. Udnævnelsen vil have stor
betydning for Himmerlands turisme, og de erhvervsdrivende har brug for at vide så meget
som muligt om den rejse området er på.

Derfor kommer de to museumsdirektører fra hhv. Vesthimmerlands Museum og Nordjyske Museer forbi og fortæller om rejsen mod UNESCO-udnævnelsen samt giver et indblik i, hvilke initiativer hver deres museer arbejder på.

Derudover vil Tove Damholt, verdensarvschef for Stevns Klint, fortælle om hvordan
man kan arbejde for en bæredygtig udvikling af turismen med udgangspunkt i en UNESCOudnævnelse.

Ingen fest uden bobler og priser
Destination Himmerland vil igen i år hylde de lokale helte inden for turismen i Himmerland.
Når fællesskab og dedikation mødes, sker der noget magisk og nye oplevelser opstår. Det
er derfor igen blevet tid til at hædre de lokale ildsjæle for deres enestående bidrag.

Efter sidste års succes med “Himmerlandspriserne” er Destination Himmerland endnu en
gang klar til at uddele priserne for “Årets Ildsjæl 2023” og “Årets Turismeindsats 2023.” Og
du kan være med til at bestemme, hvem der skal løbe af med priserne.

I kategorien “Årets Ildsjæl 2023” er der tre kandidater, der hver især har gjort en
ekstraordinær indsats for lokalområdet og Himmerland som helhed i 2023. De nominerede
er: Hessels Venner, Grejbank-gruppen Løgstør og Infohytten i Hvalpsund

I kategorien “Årets Turismeindsats 2023” er der ligeledes tre kandidater. Prisen hylder
enkeltpersoner eller repræsentanter for et projekt eller turismeprodukt, der har bidraget til
udvikling og løftet turismen i Himmerland.

De nominerede er: Brian og Sofie Midtgård Skov fra Hvalpsund Familie Camping, Lars Nørbach og Broder Berg, museumsdirektører på hhv. Nordjyske Museer og Vesthimmerlands Museum samt Peter og Lene Leth fra Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord.

Nu er det din tur til at være med til at bestemme, hvem der skal løbe med sejren. Næsten
800 personer har allerede afgivet deres stemme – nu er det din tur. Læs mere om de
nominerede og stem på dine favoritter ved at besøge Destination Himmerlands
hjemmeside www.destinationhimmerland.dk/himmerlandsprisen.

Du kan afgive din stemme frem til 17. januar 2024. Tilmeldingen til årets Green Talk &
Nytårskur er tilmed åben – tilmelding sker på førnævnte hjemmeside.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler