Doner dit blod i Hobro
Blodbanken i Hobro, Stolbjergvej 8, har plads til flere donorer. Du kan melde dig på https://bloddonor.dk/bliv-donor/tilmeld-dig/
Som bloddonor er du med til at sikre, at der er blod til patienterne på de danske hospitaler. Du er derved med til at redde liv og gøre en kæmpe forskel for mange mennesker.
Når du giver blod, redder du liv. Du svarer blot på et par spørgsmål, får et lille prik i armen og nyder derefter en forfriskning, mens du slapper af. Så har du givet blod!
For at blive bloddonor skal du bl.a.:
- Være mellem 17 og 65 år
- Være sund og rask
- Veje mindst 50 kg (60 kg for at give plasma)
Medicin, sygdomme og andre faktorer kan betyde, at du ikke kan blive bloddonor. Hvis der er noget specifikt, du vil tjekke, kan du gøre det i listen over tappepauser.
Det tager omkring 20 minutter at donere blod, fra du ankommer, til du er ude ad døren igen. Selve tapningen tager normalt 5-10 minutter. Der kan være stor forskel på, hvor ofte du kan give blod. Det afhænger af din blodprocent, hvilken blodtype du har, og hvor stort forbruget er på netop dit blod i dit område. Ved en tapning giver du 450 ml blod, som kroppen hurtigt gendanner af sig selv. Læs mere om, hvordan en tapning foregår her.
Du kan donere fuldblod og/eller plasma. For begge gælder det, at første skridt er din tilmelding som bloddonor via den røde knap ovenfor. Læs evt. mere om plasmatapninger.
I Danmark kan vi være stolte af at have en af verdens bedste blodforsyninger, og det er frivilligt, anonymt og ubetalt at være bloddonor.