ForsideMariagerfjordDyrenes Beskyttelse: Regeringen vil lukke dyrepoliti

Dyrenes Beskyttelse: Regeringen vil lukke dyrepoliti

- Annonce -

Dyrenes Beskyttelse: Regeringen vil lukke dyrepoliti

Dyrenes Beskyttelse erfarer, at regeringen i sit forslag til finansloven vil lukke det regionale dyrepoliti, samtidig med at der spares på området i de lokale politikredse. Dette sker på trods af et behov for en stærkere indsats mod overgreb på dyr, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Ifølge flere kilder i politiet vil de regionale dyrevelfærdsenheder blive nedlagt. Samtidig oplever Dyrenes Beskyttelse også nedskæringer i flere af de lokale politikredses dyreværnsafdelinger. Denne udvikling kan betyde, at flere overgreb mod dyr vil gå ustraffede hen.

– Vi er nødt til at reagere hurtigt på de planlagte nedskæringer i det danske dyrepoliti. Politiets indsats mod dyremishandling skal styrkes – ikke svækkes. Det kræver mindst lige så mange dedikerede og specialuddannede politifolk, som vi har i dag. Regeringens planer trækker i den modsatte retning, udtaler Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Besparelserne på dyrepolitiet nævnes ikke direkte i regeringens finanslovsforslag. Men under Justitsministeriets område beskrives det, at der vil ske “bortfald af bindinger på dyrevelfærdsområdet” som en del af regeringens spareplan for staten. Det betyder ifølge Dyrenes Beskyttelses kilder i politiet, at de specialiserede dyrevelfærdsenheder, som spiller en afgørende rolle i efterforskningen af alvorlige sager om dyremishandling, bliver nedlagt.

– Nedlæggelsen af disse enheder vil føre til færre ressourcer til efterforskning og en højere risiko for, at overtrædelser af dyrevelfærdsloven går ustraffede hen, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse har forgæves forsøgt at få oplysningerne bekræftet hos såvel Rigspolitiet som Justitsministeriet.

Specialiserede enheder truet

De tre regionale dyreværnsenheder blev indført i 2019 for at tage sig af komplekse dyreværnssager, hvalpefabrikker og ulovlig import af hunde samt kontrollere dyretransporter. Enhederne er placeret i Midt- og Vestsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi og arbejder på tværs af kredsene. Ifølge et ministersvar fra 2022 er 12 politifaglige årsværk knyttet til disse enheder.

Enhederne gør en stor forskel i kampen mod den meget lukrative, ulovlige import af hunde og avl under uforsvarlige forhold for dyrene. Men problemerne er ikke forsvundet. Det seneste år har Dyrenes Beskyttelses vagtcentral modtaget 171 henvendelser om formodede hvalpefabrikker og ulovlig import af dyr. Dyrenes Beskyttelse oplever allerede lange sagsbehandlingstider på disse sager og frygter for udviklingen, hvis enhederne spares væk.

– Ulovlig import og hvalpefabrikker er meget lukrative aktiviteter for kriminelle, og en mindre risiko for at blive retsforfulgt kan få den ulovlige industri til at blomstre, siger Britta Riis.

En kritisk udvikling for dyrevelfærden

Politifolkene i specialenhederne er orienteret om, at de skal flyttes til andre afdelinger, og de lokale politikredse må forventes at skulle løfte deres opgaver. Hver politikreds er i dag forpligtet af politiforliget til at have en selvstændig dyreværnsafdeling, men ifølge Dyrenes Beskyttelse flyttes der i øjeblikket også ressourcer væk fra området i flere politikredse. I 2022 var der i alt knyttet cirka 41 politifaglige årsværk til disse afdelinger. Dyrenes Beskyttelse frygter, at kravene til dedikerede dyreværnsenheder i politikredsene også bliver droppet i jagten på flere besparelser.

– Kravet om lokale dyreværnsenheder sikrer bundniveauet for beskyttelsen af dyr i vores hjem, stalde og natur. Selvom der stadig er en stor forskel på niveauet i de forskellige politikredse, frygter vi, at det kan blive endnu værre, hvis besparelserne gennemføres, afslutter Britta Riis.

På baggrund af erfaring fra de flere end 4000 dyreværnssager, som Dyrenes Beskyttelse håndterer årligt, opfordrer Dyrenes Beskyttelse i stedet til, at dyreværnsenhederne gøres til selvstændige enheder friholdt fra øvrig efterforskning og sagsbehandling, og at enhederne sikres adgang til dyrene uden forudgående indhentning af dommerkendelse. Det er en del af organisationens seks forslag til et effektivt dyrepoliti.

Forvirrende signaler om dyreværnssager

De seneste par år har budt på en række opsigtsvækkende dyreværnssager, hvor særligt sagen om vanrøgt af heste på stutteriet Viegård har fået opmærksomhed. Dyrenes Beskyttelse anmelder også rekordmange dyreværnssager til politiet, og der er et kronisk højt niveau af overtrædelser af lovkravene til dyrehold i besætninger med grise og kvæg i landbruget. Fødevareministeriet undersøger som del af dyrevelfærdsaftalen fra foråret muligheden for at øge strafferammen i dyreværnssager. Derfor kommer de planlagte besparelser også som et chok for Dyrenes Beskyttelse.

– Det er meget overraskende. Det virker ærlig talt besynderligt at øge strafferammen i dyreværnssager samtidig med, at der spares på politiets kompetencer og ressourcer til at efterforske sagerne, siger Britta Riis.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler