Af Edin Hajder (A), Blåbærvej 11, 9500 Hobro
Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune
Integrationsfejl er tæt ved at ske igen
Det danske arbejdsmarked skriger efter faglært arbejdskraft. Eller blot arbejdskraft. Den rigtige medarbejder er svær at finde og det tager lang tid at vente på en der er færdig med sin uddannelse. Man siger, det har vi ikke råd til.
Primo 90’erne kom en hel del flygtninge fra Bosnien og Hercegovina. Nogle af dem havde en erhvervsfaglig uddannelse, mens en del også havde videregående uddannelse med i bagagen. Ovenikøbet havde de også arbejdserfaringer.
Desværre meget få, næsten ingen, fandt job svarende til deres kvalifikationer, på trods af at arbejdsløsheden blev halveret på under otte år – fra 10 % i 1993 til 5 % i 2001. Perioden stemmer overens med integrationsperioden for den gruppe af flygtninge.
Som tiden gik, fandt mange af flygtningene fra Bosnien og Hercegovina sig til rette på det danske arbejdsmarked med et ufaglært job, altid opstartet med praktikperiode på 3 måneder, efterfulgt med en løntilskud på mindst 6 måneder og hvis man var heldig, fik man en ansættelse på tre eller seks måneder. Eftersom flygtninge har bevist sit værd på arbejdsmarkedet, kunne de også skifte til næste ufaglærte job, med det formål at opfylde kravene, at kunne modtage dagpenge, hvis man blev fyret på et eller andet tidspunkt.
Mange af dem der havde en erhvervsfaglige uddannelse eller en videregående uddannelse er blevet ældre og kendte ikke til den danske ”livslangt læringsprincip”, og skulle samtidig tage sig af ”livet” i et nyt land, har langsommeligt mistet viljen til at lære nyt og følte selv at det ikke nyttede, da de altid fik tilbudt et ufaglært job næste gang. Kortvarige kurser var, set i bakspejlet, symptombehandling.
Når man ser tilbage, kan det konkluderes, at gruppen af flygtninge fra Bosnien og Hercegovina, på trods af en mistroisk start på arbejdsmarkedet, har klaret sig godt. Deres anden generation klarer sig endnu bedre. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis arbejdsmarkedet tog bedre imod al den viden, erfaringer og kvalifikationer allerede fra starten af.
Denne fejltagelse må ikke ske med flygtninge, uanset hvor de kommer fra. Men umiddelbart ser det ud til, at fejltagelsen er ved at ske igen for mange ukrainere, som lige er landet i Danmark og skal finde sig til rette, både på arbejdsmarkedet men også i samfundet.
Deres uddannelsesbaggrund bør sættes mere i spil ved de kommende ansættelser. Vi har, med god grund, ikke råd til ikke at gøre det.
Hvor er det dog sørgeligt, at vi igen holder kortene tæt på kroppen. Jeg kender til flere bosniere, der havde en stor uddannelse (læge, tandlæge, advokat mm), de blev sat til at arbejde på forskellige jobs, som absolut intet lignede, deres uddannelse. Kvinderne kunne få lov til at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere efter endt sprogkursus. Giv dem nu en mulighed for at bruge den uddannelse de har.
Jeg var flere gange udsendt på Balkan i perioden 94-2000, der var mange menneskelige ressourcer vi sikkert kunne have brugt bedre blandt de flygtninge der kom herop. Det samme er vel gældende for de ukrainske flygtninge? Men jeg hæfter mig også ved den fortælling der beviser det modsatte. Måske skal vi have fokus på at anerkende, at mennesker sjældent lader sig “opbevare” og at den psykologiske oplevelse af sig selv i modtager landet er mere vigtig end specifikke fagbetegnelser. Ex: Læger, lærere, og jurister har ofte flere beskæfigelses muligheder end der umiddelbart forventes. Dette 10 årige materiale er stadig aktuelt, og det burde kunne blive gældende for ukrainerne også. Blot skal vi nytænke “midlertidig” mange bosniere rejste tilbage, men endnu flere blev og det har været en samfundsmæssig gevinst.
https://www.information.dk/indland/2011/10/vellykket-integration-succes-ingen-tage-aeren