ForsideHobroEfter dagens kamp i Helsingør: Hobro går til slutspillet med 23 point

Efter dagens kamp i Helsingør: Hobro går til slutspillet med 23 point

- Annonce -

Der var vigtige point på spil, da Hobro IK gæstede FC Helsingør lørdag middag.

I kampens indledende del var Hobro IK det bedste mandskab og det gav et frispark lidt udenfor feltet. Det tog Muamer Brajanac sig af, men frispark havde ikke samme kvalitet som i seneste kamp mod Hvidovre IF.

Efter 22 minutter bragte Hobro IK sig foran på et fantastisk mål af Don Deedson Louicius. Hobro IK bryder bolden og spiller op på Muamer Brajanac, der flot lægger bolden videre til sin angrebsmakker. Don Deedson suser derefter mod mål og snyder hele FC Helsingørs bagkæde og banker bolden i kassen.

Ca. 10 minutter før pausen var FC Helsingør tæt på, da Mikkel Knudsen sendte en afslutning afsted langt ude. Et godt træf gjorde at bolden susede mod overliggeren, men heldigt for Hobro IK, gik den efterfølgende ud af spil.

Udligningen kom efter 42 minutters spil, da Hobro-forsvaret blev en anelse passive i eget felt. Det udnyttede FC Helsingør, da Daniel Haarbo sparkede bolden i mål.

Pause.

Hobro IK kom ikke særligt godt ud fra pausen, men alligevel var det udeholdet, der kom frem til første store chance. Denne faldt efter et hjørnespark, hvor Simon Jakobsen header på tværs til Mathias Haarup, der tæt under mål kan heade mod kassen, men desværre header han lige ind i en FC Helsingør-spiller, så bolden går over mål.

Umiddelbart efter var Hobro IK tæt på igen. Et flot angreb giver Mads Freundlich muligheden for at slå et indlæg ind fra baglinjen. Foran mål kommer Mathias Nygaard og Muamer Brajanac glidende, men de kan akkurat ikke nå bolden og dermed sparke den i mål.

Efter 66 minutters spil var FC Helsingør så tæt på, da en god bold bliver lagt i dybden mod Oliver Drost, der dog får et skidt træk og gør vinklen svær for sig selv. Adrian Kappenberger kommer samtidig godt ud af sit mål og redder til sidst til hjørne.

FC Helsingør pressede på og det fik de udbytte af efter 82 minutter, da en bold ender ved Jacob Schoop foran mål. Han tager et træk og lægger bolden ind bag en chanceløs Adrian Kappenberger.

Hobro IK lagde et godt tryk til sidst i kampen, men det var ikke nok, til at fremtvinge det udlignende mål.

Kampfakta:
FC Helsingør 2 – 1 Hobro IK (1-1)

Mål:

FC Helsingør 0 – 1 Hobro IK, Don Deedson Louicius (22. min.)

FC Helsingør 1 – 1 Hobro IK, Daniel Haarbo (41. min.)

FC Helsingør 2 – 1 Hobro IK, Jacob Schoop (82. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Jesper Bøge – Simon Jakobsen – Emil Søgaard
Mathias Haarup – Abdoul Yoda – Villads Rasmussen – Mads Freundlich – Frederik Elkær

Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac

Udskiftninger:

Ud: Villads Rasmussen – Ind: Mathias Nygaard (51. min.)

Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Ronnie Schwartz (78. Min.)

Ud: Jesper Bøge – Ind: Frederik Dietz (78. min.)

Ud: Abdoul Yoda – Ind: Danny Amankwaa (85. min.)

Ud: Muamer Brajanac – ind: Laurs Skjellerup (85. min.)

Ubenyttede spillere:

Jonathan Fischer, Mads Frandsen, Jacob Tjørnelund.

Advarsel:

Don Deedson Louicius, Hobro IK (37. Min.)

Valdemar Schousboe, FC Helsingør (50. min.)

Mads Freundlich, Hobro IK (65. min.)

Daniel Nourozi, FC Helsingør (72. min.)

Oliver Klitten, Hobro IK (84. min.)

Nikolaj Geertsen, FC Helsingør (92. min.)

Tilskuere:

1028

Dommer:

Frida Mia Klarlund

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler