Elbiler på farten: Julens rejsedage øger presset på ladestandere
Når danskerne tager på ferie og bevæger sig rundt i landet, bliver der travlt ved de mange offentlige ladestandere rundt omkring i landet, viser erfaringerne fra Norlys.
Juleferien banker for alvor på døren, og i dag er ifølge Vejdirektoratet en af de allertravleste rejsedage med biler fyldt med julegaver og spændt børn, der sætter kursen mod familie og venner rundt om og på tværs af landet.
I år vil en endnu større del af juletrafikken bestå af elbiler, for hvor der sidste år var 187.781 elbiler i Danmark, så ligger tallet på hele 328.764 i år. Altså en stigning på 75 procent*.
Det kan også mærkes ved de mange Norlys-ladestandere rundt om i landet.
– Som landets næststørste ladeoperatør, så mærker vi tydeligt, at antallet af elbiler stiger i disse år, og det er især tydeligt i ferieperioderne, hvor der for alvor er gang i ladestanderne. Der er både flere, der lader, men de lader faktisk også mere per gang. Vi forventer derfor at skulle sende rigtig mange elbilister hjem med god energi i juletiden, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Sidst danskerne drog på ferie i stor stil var i efterårsferien. Her viser data fra Norlys’ ladestandere, at der blev tappet knap en fjerdedel mere strøm på Norlys’ offentlige ladestandere end i perioden op til**.
Flere ladestandere til flere elbilister
Heldigvis for de mange elbilister, så er ladeinfrastrukturen også vokset markant siden sidste jul.
Faktisk er der i dag hele 73 procent flere ladepunkter, viser tal fra MobilityDanmark. En udvikling, som Norlys i høj grad har bidraget til – blandt andet ved at have åbnet sine første lynladeparker i løbet af året.
– Så sent som i sidste uge kunne vi slå dørene op til en ny lynladepark i Ikast, og som en ekstra god julenyhed, så har vi netop introduceret en særlig rabat på 10 procent ved ladning på de offentlige ladestandere, som vi selv driver, for de elbilister, der har en Norlys hjemmelader. Det betyder, at de fx kan lade til en af markedets billigste priser på lynladning til blot 3,14 kr/kWh, siger Ellen Trolle.