Elsker dit barn gaming? – Der afholdes LAN-Party i Astrup
Støtteforeningen for Kammas Børneunivers inviterer fredag den 22. september til lørdag den 23. september til LAN-Party på Astrup Friskole.
Alle er velkommen, også dig, som ikke går på friskolen.
LAN-Party afholdes på Friskolen, Park Allé 2 i Astrup.
Dørene åbnes efter skoletid fredag, altså fra kl. 12.20, og lukker lørdag kl. 12.00. Du kan sagtens komme senere end kl. 12.20 fredag, hvis du lige skal hjem først.
Man må spille på lige det, som man har lyst til både PC, Xbox, PlayStation, Nintendo eller bare tablet (IPad).
Man skal selv medbringe konsol eller PC og udstyret dertil, skærm og høretelefoner osv. (højtalere er forbudt) og selvfølgelig skal man selv have de spil med, som man vil spille (og have dem downloadet)
Fredag vil der blive serveret eftermiddagssnacks og aftensmad.
Lørdag vil der blive serveret morgenmad og frugt.
Tilmelding foregår ved at indbetale til MobilePay Box ‘LAN Party Kammas’: 1226YL og skrive barnets navn i tilmelding. Tilmeldes flere børn laves en indbetaling pr. barn.
Deltagelse koster 100 kr. og der er senest tilmelding d. 20. sep. 2023.
-Vi sætter en konsol op af en slags, hvor der vil blive afholdt en konkurrence med en lille præmie til vinderen, og derefter må man gerne selv afholde små konkurrencer på den, fortæller Støtteforeningen for Kammas Børneunivers og fortsætter:
-Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Marianne på tlf.: 21 80 26 19 og ellers vil Jens stå til rådighed på selve dagen med svar på alle spørgsmål.
-Vi glæder os rigtig meget til at se dig, slutter Støtteforeningen.
Huskeliste
-Computer/PlayStation/Xbox/Nintendo/tablet
-Udstyr til konsollen: Skærm, tastatur, mus, høretelefoner, musemåtte, strømkabel til pc og skærm, lader til diverse udstyr (også til din mobil).
-Der skal medbringes en forlængerledning med stikdåser til eget forbrug på minimum 2 m., og gerne et 5 m netkabel.
-Alle de spil du gerne vil spille, skal være downloadet og installeret hjemme fra ellers er det ikke sikkert de kan nå at downloade heroppe.
-Udstyr til overnatning (sovepose, pude, madras/liggeunderlag, tandbørste osv.)
-Tøj du kan spille computer i, men også dyrke lidt sport (der vil være mulighed for at spille lidt bold mm.)
-Snacks, slik, chips, sodavand osv. (Energidrik er forbudt). Der vil være mulighed for at gå i Brugsen, som ligger lige ved siden af, og købe lidt til hyggen.
LÆS OGSÅ: Kender du Jens Bjerregaard Manø – klasselærer for 8. og 9. klasse på Astrup Friskole