ForsideMariagerfjordEndelig en økonomisk håndsrækning på vej til Dagplejerne – også i Mariagerfjord

Endelig en økonomisk håndsrækning på vej til Dagplejerne – også i Mariagerfjord

- Annonce -

Endelig en økonomisk håndsrækning på vej til Dagplejerne – også i Mariagerfjord

Af Laura Holm (C), Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune

Dagplejen har som bekendt et lidt mærkværdigt ansættelsesforhold, for de er ansatte af og i kommunerne, men der gælder helt specifikke regler om fx det såkaldte ligningsmæssige fradrag, som betyder, at de i deres forhøjet fradrag skal drifte alt derigennem, hvilket besluttes og varetages nationalt. 

Jeg tænkte i sin tid ikke over, at det kunne begrænse tiltag i kommunalt regi, men jeg blev klogere. Jeg opdagede det for alvor, da jeg i januar rejste et politisk ønske om at kompensere vores dagplejere i Mariagerfjord – for deres stigende udgifter til vand, varme og fødevarer – ved at tildele dem frugt- og grøntkurve til levering hver anden uge i en periode. Jeg anså det som en oplagt mulighed for, at man ikke blandede sig i dagplejens private økonomi, fordi der var tale om råvarer, der ville gå til børnene. Men der var desværre en del regler og lovgivning om blandt andet ’gaver til offentligt ansatte’, som spillede ind her, og det faldt derfor til jorden uden videre muligheder for andet at navigere efter. 

Derfor er jeg også usigeligt glad for, at regeringen nu rubber neglene og imødekommer landets dagplejere. 

Helt konkret vil dagplejen nu få del i den omtalte inflationshjælp, fordi de netop er ramt af prisstigningerne på mad og energi. Skatteministeriet har den 25. april fremsat lovforslaget, hvori det foreslås, at det træder i kraft fra 1. juni 2023 og resten af året, og bevirker, at dagplejernes standardfradrag stiger fra 60 til 68 procent. 

Det øgede fradrag vil give vores dagplejere – også her i Mariagerfjord – mulighed for at forbedre deres arbejdsvilkår og indkomst. Det vil også gøre det mere attraktivt at arbejde som dagplejer, hvilket kan være med til at sikre, at vores kommune fortsat har adgang til dygtige og engagerede dagplejere i fremtiden. For slet ikke at nævne den anerkendelse, der ligger i det, og som de i den grad fortjener. 

LÆS OGSÅ: Mit Mariagerfjord – ansøgning fra Mariagerfjord Kunstforening og Kunstetagerne Hobro

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet