Er vi gode nok til at sikre inklusion i folkeskolen i Mariagerfjord Kommune?
AF Mikkel Bisgaard, byrådskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kommune.
I de seneste år har inklusion været et varmt emne i den danske folkeskole. På papiret virker det som en fantastisk ide: at sikre, at alle børn får lige muligheder for at deltage i den almindelige undervisning, uanset deres udfordringer. Men spørgsmålet er, om vi i Mariagerfjord Kommune reelt gør nok for at leve op til dette ideal.
Det er vigtigt at tage hånd om de elever, der falder uden for de normale rammer. Vi taler her om de børn, der ikke nødvendigvis hører hjemme på en specialskole, men som stadig har så store behov, at det kan være en umulig opgave for læreren at imødekomme dem inden for en almindelig klasseundervisning. Hvordan sikrer vi, at disse børn får den støtte, de behøver, uden at det går ud over resten af klassen eller belaster vores lærere udover det rimelige?
Der mangler ofte ressourcer til ekstra støttepersonale og tid til at udvikle individuelle løsninger. Mange lærere oplever en voksende arbejdsbyrde, der gør det svært at favne alle elever. Samtidig kan forældre til de børn, der kræver ekstra opmærksomhed, stå tilbage med følelsen af, at deres barn ikke bliver set eller hjulpet tilstrækkeligt.
Inklusion handler ikke kun om at placere elever i den samme klasse, men om at skabe et miljø, hvor alle har mulighed for at lære og trives. Vi skylder vores børn at tage denne udfordring alvorligt.
Hvis vi ikke sætter ind nu, risikerer vi, at de problemer, vi ser i dag, vil vokse og på sigt blive langt dyrere at løse – både økonomisk og menneskeligt.
Jeg efterlyser en åben debat om, hvordan vi som kommune kan finde bedre løsninger. Skal vi have flere specialiserede tilbud inden for de almindelige skoler? Skal vi tilføre flere ressourcer til støttepersonale? Eller kan vi tænke mere kreativt i forhold til at samarbejde med eksterne aktører eller udvikle nye undervisningsmetoder?
Kære Mikkel
Du berører et vigtigt emne. Da jeg gik på den gamle Hadsund skole i Kirkegade var der også dengang elever der var udfordret. Men slet, slet ikke i det omfang, vi ser i dag. Dengang blev de sendt i obs-klassen, som det vist hed den gang. Der var en 5-6 stykker. Når de var i vores afdeling af bygningen, kan jeg huske, vi var lidt bange for dem – “for de opførte sig mærkeligt” som vi kaldte det. Jeg er ikke sikker på, de lærte så meget. De mange børn af I dag, der bliver udredt med bogstavs-diagnoser er også udfordret. Undersøgelser har vist, at mange af dem alligevel kan fungere i en normal skoleklasse. Det kan være til gavn for den pågældende selv, men også øge rummeligheden hos de andre elever. Selvfølgelig skal det ikke ske på bekostning af det faglige niveau. Det stiller uvilkårligt krav til læreren, men for at behandle børn ens, skal man behandle dem forskelligt. Man kan lære på mange måder og jeg tror, det er vigtigt at give eleverne medbestemmelse i undervisningen og dermed også styrke sammenholdet i klassen. Lærerne er udfordret på en anden måde i dag end i min skoletid og jeg tror det er vigtigt at tænke kreativt. Selvfølgelig er der børn, der er så udfordret i deres hverdag, at der skal andre tiltag som specialskoler til. Det er lidt tankevækkende, at flere og flere forældre vælger friskoler. Trænger den danske folkeskole til en revision? Jeg tror det.
Det er et vigtigt emne at snakke om, og der er mange ting som spiller ind på, hvorfor inklusion ikke virker.
* Der er først og fremmest ressourcerne, både økonomiske og pædagogisk personale, som ikke er tilstede.
* implemitering af inklusionen mislykkedes ude på skolerne. Og her kan der være mange årsager til. Mangel på kompetenceudvikling, manglende tid til forberedelse og sikre information nok omkring det barn som skal i inklusion, mangel på ressourceperson/tovholder/vejleder som sikrer en systematik og klar køreplan for, hvordan inklusion skal være i sin skole.
En måde at arbejde med inklusion på kunne være at oprette en Mellemform, med Specialpædagogiske voksne, som er “uddannet” i at hjælpe og guide både elever og personale til at få en god inklusion i gang.
Og så tror jeg, det er vigtigt, at lederen også spiller rolle ind i inklusionens navn. Lederen skal sikre en systematik som tovholderne/koordinaterne får faciliteret til sine kolleger.