ForsideHobroErik Christensen og Hugo Schön er nye æresmedlemmer i Hobro IK

Erik Christensen og Hugo Schön er nye æresmedlemmer i Hobro IK

- Annonce -

Erik Christensen og Hugo Schön er nye æresmedlemmer i Hobro IK

I forbindelse med årets sidste hjemmekamp, mandag d. 11. november om aftenen, blev der optaget to nye æresmedlemmer i Hobro IK. Erik Christensen og Hugo Schön blev overrasket inden kampen i Sparekassen Danmark Loungen med deres nye titel. Fælles for dem begge er, at de har været en del af Hobro IK i over 50 år.

Erik Christensen startede med at spille fodbold i klubben i starten af 70’erne, hvor han sideløbende trænede et af klubbens pigehold. Op gennem 80’erne spillede Erik på klubbens førstehold, hvor han nåede at spille et sted mellem 229 og 265 kampe – på det tidspunkt en klubrekord. Erik er stadig den dag i dag træner i byen, hvor han primært træner holdene på Fyrkat Q.

LÆS OGSÅ: Hobro IK, DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord i samarbejde for unges trivsel

Hugo Schön startede også sin karriere i Hobro IK i begyndelsen af 70’erne, hvor han var spiller i 10 år. Efter fodboldkarrieren blev Hugo holdleder omkring klubbens førstehold. Møder man Hugo på DS Arena i dag, vil det typisk være med værktøj i hånden – for der skal ske noget, når Hugo er i gang. Hugo er nemlig styrmand i den frivillige gruppe “Team Hugo”, som sørger for, at DS Arena står så flot som muligt.

“Der skal endnu engang lyde et stort tillykke til Erik og Hugo med den fornemme hæder. Der skal også lyde en stor tak til de to for deres uundværlige indsats for klubben og byen gennem mere end 50 år”, lyder det fra klubben.

LÆS OGSÅ: Hobro får del i 7 millioner til akutindsatser: Nye sundhedstilbud til nordjyder

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler