Færdselsulykke på Møgelholtvej
Nordjyllands Politi blev i dag ved 13-tiden kaldt ud til en færdselsulykke på Møgelholtvej ved Als.
– En personbil kom kørende i nordgående retning, da bilen pludselig kom over i modsatte vognbane og stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil. I personbilen var en 31-årig kvinde og hendes 3-årige datter – begge blev kørt med ambulance og politieskorte til Aalborg Sygehus, oplyser Nordjyllands Politi og fortsætter:
– Vi fik senere på eftermiddagen en melding fra Aalborg Sygehus om, at både kvinden og den lille pige, som er fra lokalområdet, er i stabil tilstand.
LÆS OGSÅ: 6 meter lang container stjålet