ForsideMariagerFarvel til De Gamles Gård – en godkendelse af ny lokalplan kan...

Farvel til De Gamles Gård – en godkendelse af ny lokalplan kan bane vej for boliger

- Annonce -

Farvel til De Gamles Gård – en godkendelse af ny lokalplan kan bane vej for boliger

Endelig vedtagelse af lokalplan 202/2025 for boligområde ved Kønigsfeldtsvej i Assens er på dagsordenen når Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 10. juni 2025.

Forslag til lokalplan 202/2025 har været i offentlig høring i perioden 20. januar 2025 til 18. februar 2025.

Lokalplanen muliggør omdannelse af de bygninger, som tidligere har huset De Gamles Gård i Assens. Alternativt giver lokalplanforslaget mulighed for, at bygningerne kan rives ned, og der kan opføres rækkehuse på arealet.

Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: At forslag til lokalplan 202/2025 vedtages endeligt uden ændringer.

    Sagsfremstilling

    Baggrund
    Byrådet besluttede 25. januar 2023 at nedlægge De Gamles Gård i Assens. De Gamles Gård var ét af kommunens ældrecentre.

    Den gældende lokalplan udlægger ejendommen til offentligt institutionsformål (ældrecenter og ældrevenlige boliger), hvilket ikke længere er aktuelt.

    Formål
    Formålet med lokalplan 202/2025 er at udlægge ejendommen til boligformål i form af tæt-lav og etageboligbebyggelse. I lokalplanen udlægges lokalplanområdet i to delområder. Delområde I omfatter arealet, hvor ældrecentret har ligget, og delområde II omfatter de eksisterende rækkehuse og arealet bag rækkehusene.

    Lokalplanen rummer to scenarier for delområde I:
    Scenarie 1 – her bevares nogle af bygningerne samtidig med, at der kan opføres rækkehuse på ejendommens øvrige arealer.
    Scenarie 2 – her nedrives alle bygninger, og der kan opføres rækkehuse på hele arealet.

    I delområde II kan der opføres ca. 4 rækkehuse i stil med de rækkehuse, som allerede findes i delområdet.

    Høringssvar
    Forslag til Lokalplan 202/2024 har været i offentlig høring i 4 uger, og der er i løbet af høringsfasen indkommet tre høringssvar.

    Aarhus Stift finder ikke, at lokalplanen påvirker kirken, mens formanden for menighedsrådet gør opmærksom på, at indkørslen til kirken ikke bør påvirkes.

    Ejendomsselskabet, som ejer de eksisterende rækkehuse inden for lokalplanområdet udtrykker bekymring over vejadgangen til lokalplanens ubebyggede areal. Vejadgangen hertil går imellem de eksisterende rækkehuse.

    Fagenheden har behandlet de tre høringssvar i høringsnotatet.

    Fagenhedens indstilling
    Fagenheden anbefaler, at lokalplanen vedtages uden ændringer i forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag.

    Økonomi
    Ingen økonomiske konsekvenser for Mariagerfjord Kommune.

    Bilag
    Høringsnotat
    Forslag til lokalplan 2022025
    Oversigtskort

    - Annonce -

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    RELATEREDE ARTIKLER
    - Annonce -

    Seneste artikler