ForsideØstkystenFeriepartner Kattegat styrker sin grønne profil med bæredygtighedscertificering

Feriepartner Kattegat styrker sin grønne profil med bæredygtighedscertificering

- Annonce -

Feriepartner Kattegat styrker sin grønne profil med bæredygtighedscertificering

Feriepartner-bureauerne i Nordjylland arbejder på at fremme en mere bæredygtig turismebranche, og derfor er det med stor glæde, at Feriepartner Kattegat nu er blevet certificeret som en Green Tourism Organization. Certificeringen er et bevis til de turismeorganisationer, der gør en særlig indsats for at skabe en mere bæredygtig turismebranche.

Interessen for bæredygtige ferieformer er steget støt gennem de seneste år, og det kan mærkes hos det lokale udlejningsbureau Feriepartner Kattegat, der gennem de seneste år har skærpet sit fokus på mere miljøvenlige tiltag i forretningen for at imødekomme turisternes interesse. På den baggrund har bureauet nu modtaget den prestigefyldte Green Tourism Organization-certificering, der er bevis på de mange nye tiltag. 

Formålet med Green Tourism Organization-certificeringen, som tildeles af brancheorganisationen HORESTA og paraplyorganisationen Friluftsrådet, er at bakke op om de aktører, som hver dag kæmper for at skabe en mere miljømæssig ansvarlig turismebranche. Det er tilfældet hos feriehusudlejningsbureauet med kontorer i Øster Hurup, som forud for certificeringen er blevet vurderet ud fra 140 forskellige kriterier, herunder ledelsesmæssig prioritering af miljøhensyn, krav om miljørigtige indkøb og krav i forhold til deres eget forbrug.

– Vi er meget glade for, at vi er blevet certificeret, som en Green Tourism Organisation. Certificeringen har naturligvis sine klimamæssige fordele, som vi er meget bevidste om, men der er mange andre goder, som også gør det til en attraktiv certificering. I takt med, at vi er blevet bedre til at slukke de apparater, vi ikke burger, og har installeret vandsparer på alle vandhaner, kan vi også se, at der er økonomiske fordele at hente, lyder det fra Tobias Østergaard Andersen, som er bæredygtighedskoordinator og Trainee hos Feriepartner Kattegat.

Øget fokus på bæredygtige tiltag

Certificeringen sker som en følge af en aktiv indsats fra Feriepartner, som arbejder for at gøre Danmark til en endnu grønnere destination for turisterne. Sidste år modtog Feriepartner Tversted certificeringen som det første feriehusudlejningsbureau nogensinde, og siden da har de resterende Feriepartner-bureauer lagt sig i selen for at blive certificerede. 

Lokalbureauerne bliver målt ud fra en række lavpraktiske kriterier såsom vandforbrug, miljømærkning og sortering af affald. Målet er, at alle Feriepartners udlejningsbureauer har en certificering i hånden inden udgangen af 2023, og allerede i løbet af april modtog kædens otte nordjyske bureauer certificeringen.

Hos os tager vi den grønne dagsorden meget alvorligt. Vi ved allerede, at klima og miljø er vigtigt for gæsterne, og derfor er det også kun naturligt, at vi gør, hvad vi kan for at skabe nogle grønne rammer her på bureauet, forklarer Tobias Østergaard Andersen.

Indtil videre er det kun 13 organisationer i Danmark, der har modtaget GTO-certificering. Det gælder blandt andet Wonderful Copenhagen, Visit Denmark og Nationalpark Mols Bjerge. 

LÆS OGSÅ: To unge talenter tildelt pris for at yde en særlig indsats 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler