ForsideHobroFest med dine gamle studenterkammerater på Mariagerfjord Gymnasium - og vind en...

Fest med dine gamle studenterkammerater på Mariagerfjord Gymnasium – og vind en præmie

- Annonce -

Fest med dine gamle studenterkammerater på Mariagerfjord Gymnasium

Studenterne for dette år er lige sprunget ud og der fejres studenterfester til den store guldmedalje mange steder.

Mariagerfjord Gymnasium har også denne sommer fejret dette års studenter, som det har i over 60 somre, og mange kammeratskaber er opstået og består måske stadig helt tilbage fra gymnasietiden.

Mangler din gamle studenterklasse en undskyldning for at mødes – så er anledningen der nu på Mariagerfjord Gymnasium.

Gammel-elev-fest 2023 på Mariagerfjord Gymnasium

Foto: Mariagerfjord Gymnasium

Christoffer på billedet ovenover blev student fra Mariagerfjord Gymnasium i 2013 og kan i år fejre 10-års jubilæum. Gør ligesom ham og ræk ud efter dine gamle klassekammerater, så gymnasiet kan fyldes med jubilarer og studenter fra ALLE årgange til festen lørdag d. 4. november 2023.

Og husk i år er der en præmie til den klasse, der kan samle flest festdeltagere – så det er bare med at komme i gang med kontaktbogen og planlægningen.

Historien bag Mariagerfjord Gymnasium

Mandag d. 14. august 1961 åbnede Hobro kommunale Gymnasium ved en højtidelighed på Teknisk Skole i Skibsgade, hvor undervisningen foregik de første fire år. I starten havde gymnasiet 64 elever fordelt på et sprogligt, et matematisk og et realspor.

I 1965 flyttede cirka 200 elever ind i den nye bygning på Amerikavej ved Hobro Østerskov, hvor gymnasiet stadig har adresse. I 80’erne blev bygningen udbygget med en toetages blok med en naturvidenskabelig afdeling. Ved samme lejlighed blev elevernes fællesområde også udbygget med ”Grønnegården”, der i dag fungerer som studieområde og ramme om sociale aktiviteter som fredagscaféer, fællessamlinger.

Igennem årene er elevtallet steget, og gymnasiet udbyder i dag både stx, hf og vhf (i en årrække også htx). Eleverne kommer ikke kun fra Hobro, men fra hele Mariagerfjord Kommune, og derfor valgte gymnasiet at skifte navn d. 1. august 2008 fra Hobro Gymnasium og HF-kursus til Mariagerfjord Gymnasium.

Kilde: mf-gym.dk

LÆS OGSÅ: Tilbageblik: Fonden Hedehuset – en stor socialøkonomisk virksomhed i Mariagerfjord

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Det nye menighedsråd i Hobro Sogn

Coop satser på Brugsen

- Annonce -

Seneste artikler