Festlig aften på Buddy Holly endte med vold og trusler
Natten til lørdag kl. 03 blev Nordjyllands Politi kaldt ud til en voldsepisode på Buddy Holly i Adelgade i Hobro.
En 42-årig mand valgte at afslutte en festlig aften på Buddy Holly med trusler og vold mod en dørmand.
– Den 42-årige mand tog fat i ansigtet på dørmanden, som fik nogle skrammer i ansigtet – derudover udtalte den 42-årige også nogle trusler mod dørmanden, oplyser politikommissær Mikkel Brygmann fra Nordjyllands Politi til Mariagerfjordposten.dk.
Den 42-årige mand blev sigtet for trusler og vold.
LÆS OGSÅ: Ved du, at Politiet patruljerer online?
LÆS OGSÅ: Unge spritbilister er årsag til mange dræbte og alvorligt tilskadekomne