ForsideHadsundFestugen står for døren i Veddum

Festugen står for døren i Veddum

- Annonce -

Festugen står for døren i Veddum

Tirsdag den 5. august tager Veddum IF hul på fem dage med sport, hygge, fest og farver på Veddum Stadion. Det hele starter ud med fællesspisning i teltet, hvor menuen traditionen tro står på stegt flæsk og persillesovs og æblekage til dessert leveret af Restaurant Vildmose. Ønsker man at deltage i fællesspisningen skal tilmelding ske her: https://veddumif.nemtilmeld.dk/ senest søndag den 3. august kl. 20.00. Efterfølgende vil der også være live musik. Der vil også være aktivitet på banerne, når lokale klubbers damehold dyster mod hinanden.   

Onsdag bliver banerne fyldt med de kommende talenter, når der spilles ungdomsturnering med U11-drenge/piger. Senere på aftenen tager erfaringen over, når otte Old Boys har fået hjælp til at snøre fodboldstøvlerne. Er man ikke interesseret i spillet med bolden, så er der både gå-banko rundt i byen med afgang fra stadion kl. 18.00 og danseopvisning i teltet kl. 19.00.

Torsdag spiller lokale herreseniorspillere om håneretten i teltet efterfølgende. I teltet skal vinderen af årets kagekonkurrence findes. Når udseende og smag er vurderet af kompetente dommere, så vil der være gratis kaffe i teltet samt mulighed for at smage på de mange flotte bud. Aftenen sluttes af med, at kåre den bedste m/k ved sømblokken.

Fredag aften starter med den årlige firmafodboldturnering. Her dyster lokale virksomheder om pokalen. Ønsker du at hive dine kolleger med til en social og hyggelig aften, så kan I tilmelde jer turneringen på SMS til 28115637.
Er man mere til en roligere start på weekenden, så vil der være roséløb med start kl. 18.30. Her skal der nydes et par glas gode druer i et tempo som alle kan være med i. 
Aftenen sluttes af med en rafleturnering, som plejer at trække lidt ud og først slutter når fredag er blevet til lørdag.    

Foto: Privat

Lørdag er den helt store festdag. Her spilles der fra kl. 12.00 den årlige sambabold. Tilmelding af hold skal ske i baren i teltet senest fredag aften. Her er humøret højt, når en masse hold med forskellig udklædning kæmper mod hinanden i en turnering hvor resultatet af kampene glider lidt i baggrunden. Når vinderholdet og holdet med den bedste udklædning er kåret, så gøres der klar til den helt store “finale”.
Kl. 19.00 bliver der serveret helstegt pattegris med tilbehør i teltet. Når der er blevet slået mave, så vil bandet Passér gaden slå tonerne an til fortsat fest og åbner dansegulvet.  

Hele ugen vil der være pølsevogn på pladsen samt hoppeborg. Tirsdag til fredag vil der være ekstra hoppeborge, således at områdets yngste får lidt ekstra at forlyste sig med. Der vil også være tombola indtil denne er udsolgt. 

Klubben håber at mange fra lokalområdet vil kigge forbi i løbet og deltage i de forskellige arrangementer.  

Foto: Privat
- Annonce -
Tidligere artikel
Næste artikel
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler