Fik 50 gasflasker igennem hegnet
Politikommissær Ann-Britt Miller fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller her til morgen, at politiet har modtaget en anmeldelse i går om tyveri fra XL-Byg i Mariager.
-Da personalet i XL-Byg i Mariager mødte ind på arbejde i går, kunne de konstatere at der var klippet hul i hegnet lige ud for hvor byggemarkedet opbevarer deres gasflasker, oplyser Ann-Britt Miller og fortsætter:
-En eller flere gerningspersoner er sluppet afsted med at stjæle 50 gasflasker fra stedet og tyveriet er sket i tidsrummet fra lørdag d. 11. november til næste dag.
Er du blevet tilbudt billig gas eller har du set eller hørt noget, kan politiet kontaktes på tlf.: 114