ForsideMariagerfjordFind yndlingsbamsen frem - Der inviteres til Bamse-dag hos Veteranbanen

Find yndlingsbamsen frem – Der inviteres til Bamse-dag hos Veteranbanen

- Annonce -

Find yndlingsbamsen frem – Der inviteres til Bamse-dag hos Veteranbanen

De plyssede venner holder deres årlige fætter- & kusinetræf hos Veteranbanen

Bamse Bo er veteranbanens bløde og plyssede mascot
Han har altid syntes, det er hyggeligt og sjovt at køre med gamle veterantog. Derfor
inviterer han igen i år alle børn til veteranbanens årlige Bamse-dag, som afholdes:

Søndag den 20. august 2023.

Bamse Bo giver billetten og turen til børnene (indtil 12 år) med det gamle røde diesellokomotiv – helt gratis. Det eneste, børnene skal gøre, er at møde op på veteranbanestationen med en af deres bamser – allerhelst deres yndlingsbamse.

Masser af hygge og god stemning i vognene. Foto: Asger Christiansen

Husk at invitere en voksen med på togturen. Bamsen er ”adgangsbilletten” for ét barn.

Turen med det gamle tog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager små to
timer, men der er heldigvis nok at se på undervejs. – Der er også mulighed for at komme ud at stå på en af de åbne endeperroner på personvognene og nyde det naturskønne landskab og høre lokomotivets flittig brug af fløjten.

En velfortjent is efter besøget i lokomotivet. Foto: Asger Christiansen

Hele familien er naturligvis meget velkommen til at tage madkurven og eftermiddagskaffen med i veterantoget og nyde forfriskningerne undervejs – det gør blot turen endnu
hyggeligere; og det hele smager dobbelt så godt i de gamle personvogne.

Den medbragte mad eller eftermiddagskaffen kan også nydes på Handest station, hvor
der er borde og bænke. Her kan man også besøge stationsmesteren, der sidder i det
gamle stationskontor sammen med landpostbuddet.
Kontoret er indrettet som da privatbanen åbnede i 1927. – Stationsmiljøet kunne nemt
være Korsbæk, og hvem ved, måske møder man ”Røde” eller Mads Skjern på perronen?

Bamse Bo viser også gerne sin modeljernbane frem. Den står i pakhuset på stationen og
er en tro kopi af jernbanestrækningen. På modelbanen kører den røde skinnebus frem og
tilbage. Det eneste, børnene skal gøre, er at trykke på en knap, så kører skinnebussen.

Besøg i førerhuset på et diesellokomotiv
Bamse Bo har lavet en aftale med lokomotivføreren på diesellokomotivet, at når toget holder stille på Mariager station eller Handest station, kan børnene og deres bamser komme op i førerhuset og se, hvordan der ser ud inde i et lokomotiv. Det røde diesellokomotiver 69 år gammelt. De voksne er naturligvis også velkommen ombord og kigge med.

Bamse Bo har pakket sin kuffert og inviterer sine plyssede venner på tur med veterantoget og på besøg på Handest Station. Foto: Max S. Rasmussen

Søndag den 20. august håber Bamse Bo, at få besøg af rigtig mange af sine plyssede
fætre og kusiner til en hyggelig dag hos veteranbanen.

Veterantoget kører søndag således:
– Fra Mariager station kl. 10:50 & 14:10
– Fra Handest station kl. 12:10 & 15:20

LÆS OGSÅ: Hændelse på Tobberupvej

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Mariager

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler