ForsideHobroFjernvarme på vej til Bærkvarteret i Hobro

Fjernvarme på vej til Bærkvarteret i Hobro

- Annonce -

Fjernvarme på vej til Bærkvarteret i Hobro

Hobro Varmeværk – Udvidelse af forsyningsområdet i Bærkvarter (Hobro vest) er på dagsordenen når Udvalget for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune holder møde den 2. juni 2025.

Hobro Varmeværk A.m.b.a har fremsendt projektforslag om udvidelse af varmeforsyningen ved Bærkvarteret i Hobro.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter: At tage stilling til godkendelse af projektforslaget

Inddragelse
Projektforslaget er pt i høring ved berørte parter. Der er deadline for høringssvar 28. maj 2025. Eventuelle kommentarer fremlægges til udvalgsmødet i Udvalget for Klima og Landdistrikter i forbindelse med behandling af punktet.

Sagsfremstilling
Hobro Fjernvarme A.m.b.a fremsendte i april 2025 projektforslag for udvidelse af varmeforsyningen ved Bærkvarteret (Hobro Vest).

Tilslutningen af boligerne i lokalplanområdet til fjernvarme vil give et øget varmebehov for varmeværket. Ejendommene vil blive tilkoblet det eksisterende fjernvarmenet via fjernvarmeledninger, der tilkobles den eksisterende fjernvarmeledning.

Der er behov for at etablere en pumpestation for at kunne distribuere varmen til det nye ledningsnet i Bærkvarteret. Pumpestationen skal etableres, som det første på ledningsnettet til Bærkvarteret. Derfor er en fornuftig placering af pumpestationen vist på bilag 2 side 2. Pumpestationen er nødvendig for at kunne levere varme til Bærkvarteret.

Værkets nuværende hovedledningsnet vurderes, at have tilstrækkelig kapacitet til at dække udvidelsen af forsyningsområdet.

Projektet udviser den lovbestemte positive samfundsøkonomi med et samfundsøkonomisk besparelse på cirka 4,5 mio. kr. over en betragtningsperiode på 20 år. Fjernvarmeselskabet forudsætter, at der kan opnås tilskud fra fjernvarmepuljen.

Projektet har en stor klimamæssig effekt og bidrager til den grønne omstilling med en CO2-reduktion på cirka 124 tons årligt. Dermed bidrager projektet til både at opfylde Danmarks klimaforpligtelser og Regeringens målsætning om en 70% CO2-reduktion i 2030, samt Mariagerfjord Kommunens målsætning om 66% CO2-reduktion i 2030.

Projektet er udarbejdet i henhold til (Varmeforsyningsloven) nr. 124 “Projektbekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg” BEK nr. 697 af 6. juni 2023 og skal godkendes i henhold til denne.

Udvalget for Klima og Landdistrikter har kompetencen til at godkende projektet.

Bilag
Bilag 1 – DFP Projektforslag – Bærkvarteret
Bilag 2 – Samlede bilag til projektforslag

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler