ForsideMariagerFjord, frivillighed og fællesskab skal styrkes – det vil Jane Grøn arbejde...

Fjord, frivillighed og fællesskab skal styrkes – det vil Jane Grøn arbejde for

- Annonce -

Fjord, frivillighed og fællesskab skal styrkes – det vil Jane Grøn arbejde for

Ved kommunalvalget den 18. november 2025 stiller Jane Grøn op som kandidat for Socialdemokratiet i Mariagerfjord Kommune.

Jane Grøn er 72 år, bor i hjertet af Mariager og er uddannet pædagog. Gennem sin karriere har hun arbejdet som leder, og hun har i 16 år været en aktiv del af byrådet. Ved siden af politik fylder familien meget – hun har fire børn og seks børnebørn – og fritiden går også med venner, kultur og ture ud i naturen.

Hvorfor politik?
Jane fortæller, at hendes politiske interesse blev vakt allerede i 1970’erne, da hun gik på børnehaveseminariet i Aarhus.
“Vi diskuterede ikke kun pædagogik, men også ligestilling, demokrati og børns rettigheder. Jeg kom fra et borgerligt miljø, så det var en øjenåbner for mig. Jeg fandt ud af, at man faktisk kan være med til at ændre noget, hvis man engagerer sig,” siger hun.

Fjord, frivillighed og fællesskab
For Jane er naturen og fjorden en hjertesag.
“Vi skal være kendt for, at fjorden igen er så ren, at man trygt kan fiske, bade og sejle i den. Derfor arbejder jeg blandt andet aktivt i Grøn Trepartsforhandlingerne,” fortæller hun.

Hun understreger også, at de frivillige er en uvurderlig del af kommunen.
“De gør et kæmpe arbejde i foreningslivet, og de skal have opbakning. Vi skal også huske vores kulturarv, og derfor er jeg selv aktiv som kulturfrivillig,” siger hun.

Samtidig peger hun på vigtigheden af at styrke de fire hovedbyer og Østkysten.
“Vi skal bevare rådhusene i Mariager, Arden, Hobro og Hadsund. Det giver nærhed til borgerne, lokale arbejdspladser og holder liv i byerne,” siger Jane Grøn.

Velfærd med kvalitet
Jane brænder for, at Mariagerfjord Kommune skal være kendt for at behandle børn, ældre og udsatte borgere ordentligt.
“De har krav på veluddannet personale og ordentlige forhold. Det er noget, jeg vil kæmpe for,” understreger hun.

Erfaring at bygge på
Med 16 års erfaring i byrådet mener Jane, at hun kan bidrage med både netværk, viden og livserfaring.
“Jeg ved, hvordan systemet fungerer, og jeg kender udfordringerne. Jeg er vant til at samarbejde på tværs – både med borgere og kolleger i byrådet. Og så lytter jeg til de stemmer, der ikke altid bliver hørt,” siger hun.

Husk at stemmeTil slut sender hun en klar opfordring:
“Vil du gerne have indflydelse på, hvem der skal repræsentere dig i byrådet, så husk at stemme den 18. november – og sæt gerne dit kryds personligt.”

Som kulturfrivillig bidrager Jane Grøn til at styrke Mariagerfjord Kommunes rige kulturarv. Foto: Mariagerfjordposten.dk
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler