ForsideHadsundFlere flagermus i Hadsund Dyrehave

Flere flagermus i Hadsund Dyrehave

- Annonce -

Flere flagermus i Hadsund Dyrehave

Fredag d. 26. september fik Hadsund Dyrehave et løft til dyrelivet, da der blev sat hele otte nye flagermuskasser op rundt omkring i haven.

Bag projektet står Tom Gammelmark fra Hadsund, som egenhændigt har bygget alle kasserne. Han reagerede på en opfordring, som Dyrehaven kom med i foråret via Mariagerfjordposten.dk, hvor man søgte frivillige til at fremstille flagermuskasser.

Med de nye kasser bliver Dyrehaven endnu mere attraktiv for flagermus, der er nyttige smådyr i naturen. Flagermus lever af insekter og kan spise store mængder myg og andre småkravl i løbet af en enkelt nat.

Udover flagermuskasserne hænger der nu også 35 fuglekasser i forskellige størrelser, som giver gode redemuligheder for havens fugleliv. Tilsammen skaber de mange nye skjulesteder bedre vilkår for et rigt og varieret dyreliv i Hadsund Dyrehave.

For de nysgerrige er der mulighed for at blive klogere på flagermus ved at besøge de to informationsstandere, som står ved begge indgange til Dyrehaven.

Mads Villadsen formand for Hadsund Dyrehave i færd med at montere en af de otte flagermuskasser. Tom Gammelmark der holder stien, har bygget alle otte kasser der nu er placeret rundt om i dyrehaven, til glæde for de mange flagermus. Så stor tak til Tom Gammelmark. Foto: Palle Sund.
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Østergårde

Ingen kære mor i Hadsund Biograf

- Annonce -

Seneste artikler