Foredrag i Arden: De fire herregårde ved Lille Vildmose
Ældre Sagen Arden inviterer torsdag den 23. oktober 2025 til et spændende foredrag i Arden Kulturhus, hvor historiker og foredragsholder Hans Flou tager publikum med på en rejse ind i historien og naturen omkring Lille Vildmose.
Med udgangspunkt i sin film Slotte og herregårde ved Lille Vildmose fortæller Hans Flou om de fire herregårde Ravnborg, Fredenslund, Dragsgård og Kongstedlund. Publikum får indblik i, hvordan herregårdene gennem tiden har levet side om side med den store mose – på godt og ondt. Vildmosen gav både rige jagtmuligheder og store udfordringer for landbruget.
Undervejs i foredraget får deltagerne også et kig ind bag hegnet til Tofte Skov og Mellemområdet, hvor dyrelivet i dag folder sig ud i al sin pragt. Her venter fortællinger om både naturens storhed og dens små detaljer.
Arrangementet finder sted fra kl. 14.00 til 16.00, og prisen er 75 kroner for medlemmer af Ældre Sagen og 100 kroner for ikke-medlemmer. Begge priser inkluderer kaffe og kage.
Billetter-tilmelding foregår på denne hjemmeside


