ForsideMariagerfjordForedrag med børnepsykolog Ulla Dyrløv i Astrup kirke: Bliv den pilot dit...

Foredrag med børnepsykolog Ulla Dyrløv i Astrup kirke: Bliv den pilot dit barn har brug for

- Annonce -

Foredrag med børnepsykolog Ulla Dyrløv i Astrup kirke: Bliv den pilot dit barn har brug for

Hvordan bliver man en tryg og tydelig forælder, der både sætter retning og lytter til sit barn?

Det spørgsmål tager den anerkendte børnepsykolog og forfatter Ulla Dyrløv fat på i foredraget “Pilot for dit barn”, som Folkekirkens Familiestøtte Mariagerfjord inviterer til i Astrup kirke onsdag d. 29. oktober 2025.

Foredraget henvender sig til forældre, bedsteforældre, fagfolk og frivillige, der ønsker inspiration til at navigere i forældrerollen med ro, overblik og autoritet – uden at miste forbindelsen til barnets behov og perspektiv.

Ulla Dyrløv deler sin store erfaring og giver konkrete redskaber til bl.a.:

  • at være en tydelig og kærlig rollemodel
  • at vide hvornår og hvordan du må bestemme
  • at skabe en hverdag med færre konflikter og mere nærvær

“Børn har brug for, at vi som voksne tager lederskabet i familien – og tør stå stærkt i rollen som forældre. Når vi tør være tydelige, bliver der også mere ro og glæde i hverdagen,” siger Ulla Dyrløv.

Lokalt perspektiv
Hos Folkekirkens Familiestøtte i Mariagerfjord ser den lokale koordinator frem til at byde velkommen til en aften med inspiration og refleksion.

“Vi møder forældre i Mariagerfjord, der kan føle sig lidt usikre på, hvordan de bedst støtter deres børn og samtidig står fast som voksne. Ulla Dyrløv er fantastisk til at gøre det komplekse enkelt og give konkrete redskaber, som kan forstås af alle og bruges i hverdagen. Vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at blive inspireret,” siger Line Neve Christensen, der er lokal koordinator i Folkekirkens Familiestøtte.

Om Ulla Dyrløv
Ulla Dyrløv er specialist i klinisk børnepsykologi og en anerkendt debattør på børneområdet. Hun er forfatter til bøgerne “Bliv Pilot for dit barn”, “Få styr på dit barns digitale verden” og senest “Spot mistrivsel – en guide til forældre”.
Derudover står hun bag podcasten “Forældreskabet” og har medvirket i en række Tv-programmer – bl.a. som psykolog bag X Factor, MGP og Den store bagedyst.

Fakta
Dato: onsdag d. 29. oktober 2025 kl. 19.00-21.00

Sted: Astrup Kirke, Søvej 3A, 9510 Arden

Pris: 50 Kr.

Find billetter på www.folkekirkensfamiliestotte.dk/kalender

Foredraget arrangeres af Folkekirkens Familiestøtte, der tilbyder frivillig støtte til forældre i udfordrende perioder – med fokus på at styrke familiernes trivsel gennem nærvær, praktisk hjælp og samtaler.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler