Foredrag om: Stress, angst og depression
Alle interesserede er velkomne til at høre et foredrag om stress, angst og depression.
Foredraget holdes lørdag den 20. april af Irina Jørgensen, som netop er færdig med en kandidatgrad i klinisk psykologi og i færd med at specialisere sig som psykoterapeut.
Foredraget holdes i Glerup Forsamlingshus kl. 15.00 – 17.30.
Pris for foredrag + kaffe og kage: 130 kr. Tilmelding og betaling ved mobilpay på tlf. 30648629 til Jeanette. Deltagere, som ikke har mobilpay, kan betale ved indgangen.
Stress, angst og depression
– Hvad er stress, og hvordan håndterer vi det?
– Hvordan påvirker stress din fysiske og psykiske adfærd samt dit familieliv, hverdagen og karrieren….
– Hvad er angst ? Er angsten en psykisk lidelse, spørger Irina Jørgensen, og understreger, at det er nogle af de spørgsmål hun vil belyse i sit foredrag.
– Lær at genkende symptomerne og lær, hvordan man giver slip på angsten, lyder rådet fra Irina Jørgensen.
– Hvad er depression og hvilke typer af depression findes, spørger Irina Jørgensen og kommer med gode råd:
– Forstå depression og lær, hvordan du håndterer en depression.
– Lær også, hvordan angst hænger sammen med depression.
– Er du under pres , fysisk eller mentalt, som kan give dig stress og føre til angst eller depression, så bør du finde ud af det med en test, fastslår Irina Jørgensen.
Fra frisør til psykoterapeut
– Jeg er 44 år, mor til min datter og bedstemor til to flotte drenge.
– Jeg er født og opvokset i Rumænien, og jeg har nu været i Danmark i 24 år, hvor jeg har arbejdet som frisør i 18 år, forklarer Irina Jørgensen, og tilføjer:
– Jeg fik kræft samtidig med, at vi oplevede den verdensomspændende coronapandemi. Der fandt jeg ud af, at jeg ikke vil kunne holde til 20 år mere som frisør.
– Derfor begyndte jeg at specialisere mig i psykologi.
– Jeg blev life- / stress coach i 2022 og har derpå arbejdet med at coache personer, som jeg hjælper med at få styr på følelsesmæssige blokeringer, oplyser Irina Jørgensen, og fortsætter:
– Jeg er netop blevet kandidat i klinisk psykologi fra TECH Universitet i Spanien, der har studerende i 170 lande og er det største online universitet i Verden.
– Jeg er i gang med at specialisere mig som psykoterapeut.
– Jeg regner med at etablere mig med klinik om et år, men vil først være i praktik hos en autoriseret terapeut.
Irina Jørgensen oplyser, at hun vil kunne tilbyde rådgivning om personlig udvikling og stresshåndtering til alle aldersgrupper, samt cognitiv terapi for personer med psykiske lidelser, og undervisning i psykiske lidelser (angst, depression, skizofreni, adhd, autisme, personality disorders).