Foreningen Norden Mariagerfjord inviterer til foredrag i Hadsund Kulturcenter
Danmark tæt på at blive delt eller en del af en union
– Danmark kunne i 1800-tallet være blevet delt mellem Sverige og Tyskland, så jyder var blevet tyskere og øboer svenskere. Vi kunne også være blevet skandinaver i en union mellem Danmark, Norge og Sverige, fortæller historikeren Rasmus Glenthøj og fortsætter:
– I første halvdel af 1800-tallet var et storpolitisk spil tæt på at forandre Skandinavien for altid – Danmark kunne ligefrem være blevet slettet fra landkortet.
-Vi gennemgår det dramatiske forløb i vores nye bog ‘Union eller undergang – kampen for et forenet Skandinavien’.
-Det er et forløb, der blandt andet involverer krig, hemmelige forhandlinger om en nordisk union, planer om statskup og bortførelse af den danske kongefamilie.
– Men ikke desto mindre er det en periode og begivenheder, der hidtil har været underbelyst i den nordiske historie, men som vi håber, der vil komme mere fokus på i de kommende år.
Med disse ord indleder historikerne Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet, og Morten Nordhagen Ottosen, Forsvarets Høgskole/Krigsskolen i Oslo, en artikel om deres nye bog i Videnskab.dk, der er resultat af ti års forskning.
Rasmus Glenthøj fortæller om resultater af deres forskning til foredraget i Hadsund Kulturcenter den 20. februar 2023 kl. 16.
Historikeren Rasmus Glenthøj er lektor ved Syddansk Universitet i Odense. Han har speciale i dansk historie i 1800-tallet.
Han er født i 1977 i Thisted og bosat nær København.
Arrangør: Foreningen Norden Mariagerfjord.
Tilmeld venligst senest d. 16. februar 2023 til Lisbeth Roth på 53 80 34 78 eller på mail til: lisbeth@roth-hadsund.dk
Entré: 50 Kr. for medlemmer – 100 Kr. for ikke-medlemmer – dækker foredrag + kaffe og kage
LÆS OGSÅ: Frossen kød stjålet i Mariager