ForsideMariagerfjordFortove i forfald: Mariagerfjord Kommune tager fat på ny vedligeholdelsesstrategi

Fortove i forfald: Mariagerfjord Kommune tager fat på ny vedligeholdelsesstrategi

- Annonce -

Fortove i forfald: Mariagerfjord Kommune tager fat på ny vedligeholdelsesstrategi

På udvalgsmøde i Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune den 7. oktober 2024, skal udvalget bl.a. behandle punktet: Fortovsstrategi

I Mariagerfjord Kommune er der et efterslæb på vedligeholdelse af fortove og gangarealer. Det betyder, at en del fortove i Mariagerfjord Kommune ikke lever op til god standard, og den samlede fortovskapital bliver udfordret. Der er derfor behov for, at der tænkes nye principper for etablering og vedligehold af fortove.

Med afsæt i de indledende drøftelser i Udvalget for Teknik og Miljø om værdier, prioritering og ønsker for den fremtidige fortovsstrategi er der udarbejdet forslag til nye principper.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: At Udvalget for Teknik og Miljø tager stilling til oplægget til fortovsstrategi.

Sagsfremstilling
Der er store forskelle i omfang og serviceniveau af fortove rundt om i Mariagerfjord Kommune. Det hænger sammen med dels forskelle i de tidligere kommuners praksis på forskellige vejkategorier og dels forskellig praksis mellem byggemodninger herunder offentlige og private.

Der er et efterslæb af vedligeholdelse af fortove og gangarealer i Mariagerfjord Kommune. Det betyder, at mange fortove ikke lever op til god standard, og den samlede fortovskapital er udfordret med den nuværende økonomiske ramme og praksis med at reetablere og udskifte fortove en til en.

Konsekvensen ved ikke at ændre tilgangen til, hvordan Mariagerfjord Kommune fremadrettet forholder sig til renovering og etablering af fortove og andre gangarealer med det nuværende budget, bliver yderligere forringelse af fortovenes tilstand, utilfredse borgere, manglende fremkommelighed, forsikringssager og snerydningsproblemer. Hertil kommer øgede ledningsarbejder (kloakseparering, vand og fjernvarme), som kommer til at betyde opgravning af mange fortove. Det konkrete omfang af udvidelserne, tidshorisonter og konsekvenserne heraf ift. fortovsrenoveringer er ukendte.

Tilstandsvurdering
Tilstandsvurderingen af kommunens fortove sker løbende med afsæt i Vejdirektoratets vejledning SAMKOM, som er et samarbejde om kommunale veje.

Mange af kommunens fortove er mere end 50 år gamle og har passeret den generelle, forventede levetid på mellem 30-40 år alt efter belægningstype og belastningsgrad. Hertil kan tilføjes at der opleves en tendens til at levetiden på de materialer der anvendes generelt forringes. Der ses også tendensen til, at tilstandene forværres mange steder, og det er særligt fortove på boligvejene, der er blevet dårligere. Alderen har i sig selv stor betydning, men nogle af årsagerne kan også knyttes til manglende ukrudtsbekæmpelse/renholdelse, hvorved nedslidningen forstærkes. 

Fortovene vurderes i fem niveauer: Ny stand, Meget god, God, Mindre god og Uacceptabel.

I tabellen nedenfor vises belægningstyperne for fortove og gangarealer i Mariagerfjord Kommune:

Belægningstype Estimeret levetidArealKm. 
Fliser Beton50289.130192
Belægningssten beton25141.00094
Asfalt257.5005
Grus251.5001
Græs254.5003
GranitUbegrænset22.50015
Total 466.130310

I tabellen nedenfor vises fortovene som samlet længde og fordelingen på tilstandsniveauer:

Vejdirektoratets tilstandskravBeskrivelseAnslået rest levetidMeterNyværdiKapitalværdi
1 Ny standFortovet fremtræder som nyt, eller beskedne skader50 år47.59888.056.76388.056.763
2 Meget god standIngen umiddelbare problemer, punktvise sætninger30-50 år22.17641.025.60032.820.480
3 God standPunktvis sætninger, enkelte knækkede fliser, der ligger fast, men ingen betydning for fremkommelighed. Punktvise reparationer kan være påkrævet15-30 år130.137240.753.450144.452.070
4 Mindre godSætninger, knækkede fliser og tegn på slid, ru fliser og skårede kanter. Delstrækninger kan kræve renovering5-15 år88.886164.439.10057.553.685
5 UacceptabelFremkommelighed nedsat, faldskader med relation til belægning, kantsten skaller, store huller i fliser. Renovering er påkrævet 0-5 år0-5 år22.21239.241.73813.734.608
Total  310.009573.516.650336.617.606

I Mariagerfjord Kommune er der cirka 310 km. fortov som for størstedelens vedkommende ligger inden for byskilte. Der er kutyme for, at der ved renovering af fortove er etableret et tilsvarende fortov som det eksisterende. Ved altid at omlægge til samme model som eksisterende, bliver der ikke rettet op på de modeller, som ikke har en hensigtsmæssig drift og binder til fortsat drift.

Gennemsnitsprisen for renoveringen af 1 km fortov er estimeret til 2,2 mio. kr. Det vil sige, at med det nuværende investeringsniveau på 5,5 mio. kr. kan der i gennemsnit renoveres 2,5 km fortov årligt. Der er allerede for nuværende 22 km., som er uacceptable, hvor der er påkrævet renovering inden for 0-5 år. Der er alt andet lige økonomi til renovering af 10 km, men alt er ikke lige, da en stor del af økonomien knyttes til fortovsrenovering i sammengravninger om fjernvarme, kloak og vand.

Fastholdes det nuværende investeringsniveau, vil efterslæbet kun blive større, og renoveringshorisonten øges, idet flere fortoves tilstande vil forværres med risiko for stigning i klager, faldulykker og konkrete erstatningssager.

Med uændret strategi ville der være behov for at øge det nuværende budget fra 5,5 mio. kr. til ca. 12 mio. kr. de kommende 5 år. Herefter med ca. 2,5 mio. kr. til forventet ca. 8 mio. kr. årligt for at kunne genskabe og opretholde gode fortove og følge med fortovskapitalens nedslidning.

Nye principper
Med afsæt i de indledende drøftelser og pejlinger i Udvalget for Teknik og Miljø om værdier, prioritering og ønsker for den fremtidige fortovsstrategi er der udarbejdet forslag til nye principper. Disse vil nogen steder direkte billiggøre omlægning, mens de andre steder vil kræve en øget investering for at nedsætte den fremtidige drift og renovering.

Overordnet tager principperne afsæt i den funktionelle klassificering af vejnettet. Klassificeringen afspejler vejens trafikale funktion og betydning, baserer sig på trafikintensitet og trafiksikkerhed og er med til at sikre udformningen og indretning af vejen. Det understøtter:

  • Høj fremkommelighed på de overordnede gennemfartsveje,
  • God fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed på fordelingsvejene,
  • Rimelig tilgængelighed på det mere fintmaskede net af lokalveje
  • Tilgængelighed til øvrige veje – boligkvarterene

Fordelingen af Mariagerfjord Kommunes fortove i forhold til vejklassificeringerne i byerne:

  • Klasse I – Gennemfartsveje: 54 km
  • Klasse II – Fordelingsvej: 88 km
  • Klasse III – Lokalveje: 49 km
  • Klasse IV – Øvrige veje – boligveje: 119 km

Omkring centrale by-/torve-funktioner fastholdes de eksisterende fortove og gangarealer som udgangspunkt med de nuværende typer belægninger. Hvor det er muligt og skaber værdi nedlægges chaussestensbånd i fortove. Se bilag.

Øvrige steder tilstræbes det at tage afsæt i den funktionelle vejklassificering i forhold til principper, hvor der generelt som udgangspunkt afskaffes chaussestensbånd, og der vil være tale om omlægning fra de nuværende fortov til asfalt, græs eller betonfliser.

På gennemfartsveje uden for centrum bevares eksisterende fortovsstrækninger. Belægningstypen kan som udgangspunkt være både asfalt eller betonfliser – dog uden chaussestensbånd. Der undersøges i de enkelte tilfælde, hvorvidt det inden for regler og lovgivning om trafiksikkerhed m.m. herunder fortovs-, cykel- og vejbredder er muligt at indtænke cykelbaner og eller cykel-/gangbaner i det eksisterende vej- og sideareal.

Ved fordelingsveje og lokale stamveje bevares eksisterende fortovsstrækninger i den ene side. Er der fortov i begge sider omlægges til fortov i den ene side som asfalt/græs med eller uden kantsten – afhængigt af muligheder og behov for afvanding. Hvor der bevares betonfliser på et længere stræk, nedlægges chaussestensbånd.

På øvrige veje – boligveje, hvor der ikke er gennemkørende trafik, nedlægges fortove og omlægges til asfalt eller græs. Ingen nye byggemodninger etablerer fortove. Som udgangspunkt påtænkes der kantsten ved skel af hensyn til afvanding.

Økonomi: Den ændrede strategi implementeres inden for de nuværende økonomiske rammer.

Bilag
Fortovsstrategi 2024
Tilstandsvurdering og værdiansættelse
Fortovsbelægninger_græs_asfalt_beton
Vejklassificeringer i Mariagerfjord kommune

LÆS OGSÅ: Fødselsdag

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

3 KOMMENTARER

  1. En renovering af flere fortove i Hadsund vil – i al beskedenhed – bestemt være tiltrængt. På Brinken pibler ukrudtet lystigt op mellem fliserne og ved bænken på toppen af Brinken. Et lille hjertesuk nu vinteren står for døren og dermed muligheden for sne. Kære medarbejdere i Park og Trafik,. Når i snerydder på fortove f. eks på Himmerlandsgade, så vær sød lige at hoppe ud af Jeres lune traktor med en skovl og lav nogle små gennemgange, så man kan komme fra et fortov til det andet. 🙏 F. eks ud for det gamle posthus. For gangbesværede, ældre med rolator og mødre med barne/klapvogn er det næste umuligt at bevæge sig fra fortov til fortov. En lille gestus der til gengæld har stor betydning. Tak

  2. Jeg ønsker at fortovet på Miehesgade bliver renoveret. Der er kritiske huller flere steder og højt ukrudt med hække der vokser ud over den inderste række fliser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler