ForsideHobroFra idé til virkelighed: Cykelsti mellem Hvornum og Klejtrup rykker tættere på

Fra idé til virkelighed: Cykelsti mellem Hvornum og Klejtrup rykker tættere på

- Annonce -

Fra idé til virkelighed: Cykelsti mellem Hvornum og Klejtrup rykker tættere på

Sti mellem Hvornum og Klejtrup er på dagsordenen når Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 8. september 2025.

Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet et projekt for etablering af en cykelsti mellem Hvornum og Klejtrup.

Udvalget for Teknik og Miljø bedes godkende stiprojektet.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: At cykelstien etableres i henhold til det udarbejdede projektforslag. Og at proceduren for erhvervelse af de nødvendige arealer igangsættes.

    Sagsfremstilling

    Baggrund
    Cykelstien mellem Hvornum og Klejtrup startede oprindeligt som et samskabelsesprojekt med lokale aktører og med et kommunalt tilskud på 0,5 mio. kr. Mariagerfjord Kommune er senere gået ind i projektet, og Byrådet har samlet afsat 2,6 mio. kr. til stiforbindelsen.

    Der er udarbejdet et projektforslag til godkendelse i Udvalget for Teknik og Miljø, hvorefter fagenheden for Teknik og Miljø vil kunne igangsætte arealerhvervelser.

    Projektet
    Cykelstien udføres som en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af Klejtrupvej. I Hvornum starter cykelstien indenfor byskiltet på et hastighedsregulerende vejbump. Tilsvarende afsluttes cykelstien i Klejtrup inden for byskiltet, og der etableres et hastighedsregulerende vejbump, så cyklisternes krydsning af vejen kan ske sikkert. Løsningen er udarbejdet i samarbejde med ekstern trafiksikkerhedsrevisor.

    Cykelstien bliver ca. 900 m lang, udføres i 2,5 m bredde og afsluttes med asfalt. Cykelstien følger Klejtrupvej og anlægges med en 3 meter bred rabat til kørebanen. Øst for Brohusvej vil cykelstien på en kort strækning passere kanten af et område, der er beskyttet natur (§3). Cykelstien anlægges her med en skillerabat på 1 meter for at minimere påvirkningen af naturen. Der er indsendt de nødvendige myndighedsansøgninger om anlægsarbejde i beskyttet natur. 

    Ved Brohusvej etableres der tilslutning til cykelstien. Brohusvej og den østlige del af Klejtrupvej er en del af Hærvejsruten.

    Ved at starte og slutte cykelstien på Klejtrupvej opnås en mere tilgængelig og synlig cykelsti, og en større trafiksikkerhedsmæssig gevinst.

    Oprindelig projektidé
    I dialogen med de lokale aktører var det oprindeligt foreslået, at stien blev trukket længere mod nord, og at den skulle krydse Klejtrup Bæk på en stibro. Vest for Klejtrup Bæk skulle stien føres tilbage til Klejtrupvej. Anlægget vest for Klejtrup bæk er beliggende i Viborg Kommune.

    Undervejs i projektudviklingen er der opstået bekymring ved det oprindelige forslag. Terrænet omring Klejtrup Bæk er vandlidende i vinterhalvåret. Stibroen er forholdsvis kostbar, og funderingsforholdene omkring bækken kunne vise sig at være komplicerede.

    Den oprindelige løsning ville også betyde, at stien vil være en omvej i forhold til at cykle på Klejtrupvej, hvilket kunne friste cyklister til at blive på Klejtrupvej frem for at bruge cykelstien. 

    Cykelstien vil ikke være så synlig for cyklister, der kommer fra Klejtrup, og der vil være risiko for, at ikke stedkendte cyklister overser stien og bliver på Klejtrupvej.

    Udeladelse af broen har givet en besparelse i anlægsudgiften, og samarbejde pågår med de lokal aktører, som arbejder på at finde en mindre del af finansieringen. Samlet set forventes det, at stiprojektet kan etableres for de samlede midler.

    Arealerhvervelse
    Anlæggelse af cykelstien kræver, at der skal erhverves areal hos én lodsejer, hvorfor der vil blive indledt forhandling/åstedsforretning med denne.

    Stiprojektets gennemførelse kræve sandsynligvis, at Byrådet på et senere tidspunkt skal godkende ekspropriation af de nødvendige arealer.

    Økonomi
    Der er i 2025 samlet frigivet 1,5 mio. kr. til projektet, og der er i investeringsoversigten i Budget 2025-28 afsat yderligere rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr. i 2026 til projektet.

    Bilag
    Oversigtsplan.cleaned
    Cykelsti Hvornum – Klejtrup – Prinicip skitse
    Cykelsti Hvornum – Klejtrup – udsnit 1
    Cykelsti Hvornum – Klejtrup – udsnit 2

    - Annonce -
    RELATEREDE ARTIKLER

    Vinder 3. søndag i advent

    - Annonce -

    Seneste artikler