ForsideMariagerfjordTorsdags- og fredagshygge på Hadsund Bibliotek – Aktiv Ferie i uge 27

Torsdags- og fredagshygge på Hadsund Bibliotek – Aktiv Ferie i uge 27

- Annonce -

Torsdags- og fredagshygge på Hadsund Bibliotek – Aktiv Ferie i uge 27

Sommerferien nærmer sig, og det betyder, at det populære tilbud Aktiv Ferie i Mariagerfjord Kommune igen er klar til at byde børn på sjove og lærerige oplevelser i deres ferie. Tilmeldingen er nu åben, og sidste frist for at sikre sig en plads er den 10. juni.

Aktiv Ferie er for børn, der går i 2. til 6. klasse (før sommerferien), og som enten bor eller går i skole i Mariagerfjord Kommune. Bemærk, at enkelte aktiviteter kan være målrettet specifikke klassetrin, så det er en god idé at læse beskrivelsen for hver aktivitet grundigt.

Her er et af sommerferiens tilbud i uge 27:

Torsdags- og fredagshygge på Hadsund Bibliotek

Torsdag d. 3. juli og fredag den 4. juli bliver der rig mulighed for hygge og sjove aktiviteter, når Hadsund Bibliotek inviterer børn fra 4. til 6. klasse til en dag fyldt med kreativitet, leg og fællesskab.

Hyggen byder blandt andet på krea-stationer, højtlæsning, sproglege og brætspil. Dagen afsluttes med en fælles tur i biografen. Undervejs vil bibliotekets personale hjælpe deltagerne med at finde gode bøger, så de kan tage del i sommerens læseudfordringer.

Det er ikke et krav, at man deltager begge dage, men hver dag er forskellig og indeholder forskellige aktiviteter. Så biblioteket håber, at mange har lyst til at være med begge dage. Men det er muligt at vælge én eller begge dage, alt efter lyst og mulighed.

Der sørges for forplejning til børnene i løbet af dagen. Prisen for deltagelse er 75 kr. pr. dag.

Praktisk information:
Dato: Torsdag d. 3. juli og fredag den 4. juli 2025
Tidspunkt: kl. 9.00 – 14.00
Sted: Hadsund Bibliotek, Kirkegade 2, 9560 Hadsund
Målgruppe: Børn i 4. – 6. klasse
Arrangør: Hadsund Kulturcenter

Tilmelding og mere information her: https://aktiv-ferie.nu/uge-27

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler