ForsideHobroFrederik Christensen og Jesper Cornelius vendte slaget til Hobro IK's fordel

Frederik Christensen og Jesper Cornelius vendte slaget til Hobro IK’s fordel

- Annonce -

Frederik Christensen og Jesper Cornelius vendte slaget til Hobro IK’s fordel

Af Lasse Jacobsen Jensen

I anden hjemmekamp i sæsonen gæstede HB Køge DS Arena og gæsterne lagde godt fra start, men hjemmeholdets offensive kvaliteter sikrede Hobro IK sæsonens første sejr.

Efter 1 minut bragte HB Køge sig foran med 0-1. En tabt bold på midtbanen bliver spillet ud på kanten til Joachim Rothmann, som trak ind i banen og sparkede bolden over i det lange hjørne.

Minutterne efter målet fastholdt HB Køge overtaget og fik produceret en række chancer. Den største af dem resulterede i et tidligt indlæg, som ramte stolpen, men efterfølgende blev clearet.

Efter 8 minutter kom Hobro IK frem til sin første chance. Et indlæg fra Mathias Kristensen fandt Frederik Christensen i feltet, som sendte bolden lige over overliggeren.

I de efterfølgende minutter fastholdt Hobro IK presset og fik produceret en række chancer. Et clearet hjørnespark fandt Oliver Klitten, som headede den videre til Lukas Klitten, han fandt Jesper Cornelius i feltet, som headede et flot hovedstød mod det øverste hjørne af målet, men en flot redning af HB Køges målmand Berkant Bayrak forhindrede en udligning.

Et stort tryk fra Hobro IK i de efterfølgende minutter endte med en spilning gennem HB Køges bagkæde, som fandt Mathias Kristensen, der blev nedlagt i feltet, men der blev ikke dømt straffespark. En tvivlsom kendelse af dagens dommer.

Efter 10 minutter med et stort pres fra hjemmeholdet, hvor det lignede en mulighed for en udligning fik HB Køge vendt overtaget. En fire mod fire chance endte med en stor chance til udeholdet. Men Andreas Søndergaard hev en god redning frem. Fortsat 0-1.

I sekunderne efter væltede Hobro ned mod HB Køges venstre side, hvor Jesper Cornelius blev sendt i dybden. Med en tværaflevering ind i det bagerste rum fandt han Frederik Christensen, som sikkert lagde bolden ind i målet til 1-1.

Udligningen resulterede i en periode med skiftende overtag i kampen, men ingen reelle farlige chancer til nogle af holdene.

I en periode, hvor begge hold kæmpede om overtaget igangsatte Hobro IK en omstilling, hvor Jesper Cornelius blev sendt i dybden og stod overfor en 1 mod 1-situation mod HB Køges forsvar. Her var Jesper Cornelius kølig og driblede højre om forsvarsspilleren og derefter udplacerede Berkant Bayrak i målet. 2-1 til Hobro IK.

Presset på HB Køge blev fastholdt og få minutter efter spillede Villads Rasmussen sig frem til en stor chance i højre side af målfeltet, hvor han afdriblede HB Køge forsvaret, men afsluttede over mål.

1 minut før pausen fik Hobro IK etableret sig solidt foran HB Køges felt. Lidt småspil omkring hjørneflaget resulterede i en aflevering til Oliver Klitten, der fandt Frederik Dietz på kanten af feltet. Afslutningen afspejlede dog ikke det fine opspil og kort efter fløjtede dommer, Jonas Bøgelund første halvleg af.

Pause.

Hobro IK startede 2. Halvleg hurtigt ud med en stor chance. Igen var det Jesper Cornelius der blev sendt i dybden. Men i forsøget på at finde Frederik Christensen inde foran mål blev der korrekt vinket offside på den ellers målgivende aflevering.

Hjemmeholdet fortsatte presset i denne periode og fik tilkæmpet sig en række store chancer. Den største af dem tilfaldt Mathias Kristensen, der efter flot opspil af Frederik Christensen i HB Køges venstre side sendte bolden mod bagerste stolpe, hvor netop Mathias Kristensen kunne sparke bolden på mål. Men en fodparade af HB Køge målmand Berkant Bayrak afværgede et muligt tredje mål til hjemmeholdet.

Kampen blev herefter en kamp om overtaget, hvor begge hold havde momenter af flot spil, men den reelle farlighed foran målet udeblev.

Først efter 68 minutter tilfalder den næste store chance Hobro IK. Et opspil fra HB Køge bliver afbrudt af Oliver Klitten, hvis tackling sender Mathias Kristensen afsted mod HB Køge målet. Her sender han bolden på tværs til Frederik Christensen, der afslutter over målet.

HB Køge tog herefter overtaget i kampen med en masse spil på hjemmeholdets halvdel. Det blev dog ikke vekslet til farlige chancer.

I takt med at kampen gik ind i de sidste ti minutter af den oprindelige spilletid begyndte begge hold at blive mere påpasselige i deres spil. HB Køge forsøgte at presse sig på, men kunne ikke lykkes med at fastsætte sammenhængende angreb og Hobro IK fik igangsat en række kontra-angreb, som dog heller ikke resulterede i nogle store chancer.

Den første store chance tilfaldt dog Hobro IK efter 81. minutter, hvor et hjørnespark blev sendt ind i feltet mod Frederik Dietz, som snittede den videre bagerst i feltet, hvor Zander Hyltoft stod placeret. Men hovedstødet ryger over mål.

De sidste ti minutter af kampen bestod af en masse spil frem og tilbage på de to banehalvdele, men HB Køge udviste ikke nogen trussel ift. en potentiel udligning. Kampen slutter 2-1.

Kampfakta:
Hobro IK 2 – 1 HB Køge (2-1)

Mål:

Hobro IK 0 – 1 HB Køge, Joachim Rothmann (1. min.)

Hobro IK 1 – 1 HB Køge, Frederik Christensen (27. min.)

Hobro IK 2 – 1 HB Køge, Jesper Cornelius (38. min.)

Hobro IK-opstilling:
Andreas Søndergaard
Emil Søgaard – Jesper Bøge – Frederik Dietz
Oliver Klitten – Mathias Kristensen – Zander Hyltoft – Villads Rasmussen – Lukas Klitten

Frederik Christensen – Jesper Cornelius

Udskiftninger:

Ud: Villads Rasmussen – Ind: Theo Ekié (68. min.)

Ud: Jesper Cornelius – Ind: Moubarack Compaoré (75. min.)

Ubenyttede spillere:

Lukas Sneftrup, Jonas Dakir (M), Oliver Dorph, Marius Jacobsen, Max Nielsen, Oliver Overgaard, Jonas Sneftrup.

Advarsel:

Gabriel Larsen, HB Køge (66. min.)

Mathias Kristensen, Hobro IK (76. Min.)

Dommer:

Jonas Bøgelund

Tilskuertal:

624

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler